Julen 2016

Holte, 30. december 2016.

Det har bare været en rigtig dejlig jul 2016.

Endeligt er der ved at falde ro over hverdagen efter et heftigt år med mange aktiviteter. Denne jul har været en af mine bedste i mange år, hvor der har været ro til at ”deltage” i alle arrangementer.

Den 21. holdt min søn Oluf sin 37’te års fødselsdag, hvor hele familien deltog.

Mia, Aga, Leon og Herluf

Til vores store glæde havde vores familie fra Warszawa besluttet at holde jul i Danmark. De ankom den 23. og blev hos os i 5 dage. De har to dejlige børn på 2 og 5 år, som vi prøver at holde nær kontakt med, men afstanden er er udfordring, så vi blev særdeles glade da de meldte deres ankomst.

Den 23. holdt vi ”juleaften” hjemme for Birthes familie, hvor Kim og Ditte med hele familien deltog. Deres far og San var også med. Med en stor familie er én dag til at holde juleaften ikke tilstrækkelig, da der er familier på begge sider, der gerne vil samle familien.

Den 24. blev fejret hos min søn og svigerdatter Charlotte og Oluf. De gør det som altid fornemt og hyggeligt. Vi var 17 familiemedlemmer samlet denne aften. Heldigvis havde de indført en ny praksis for parallel gaveudpakning, så der blev tid til andre aktiviteter denne aften. Fx havde de planlagt en morsom konkurrence baseret på ”Kahoot” og selvfølgelig vandt Charlottes far.

Den 26. holdt vi min søn Herluft’s 38 års fødselsdag. Det er stadigvæk overraskende, at vores børn bliver så gamle. Vi havde en rigtig dejlig dag med brunch fra kl. 11. Mange gæster deltog og så festen fortsatte hele dagen.

Godt overstået – så glæder vi os til Nytårsaften, hvor vi skal til Nytårsgalla i radiohusets koncertsal, hvor årets tema er ”Spanske Klassikere”.

Comments are closed.