Klik på billedet for forstørrelse.
Langesø Skovkapel
Langesø Skovkapel blev bygget i 1870 af baronen på Langesø Slot, så beboerne i Tågerod, Himmelstrup og Elverod kunne komme i kirke om søndagen. Dengang - før Søndersøvejens opståen - kunne det nemlig ellers ikke lade sig gøre, da det var for langt og besværligt at transportere sig til Vigerslev Kirke. Kapellet er smukt beliggende for enden af søen i skoven (modsatte ende af slottet).
Langesø Slot
Under slutningen af istiden gravede en stor smeltevandsflod sig ned i terrænet og skabte en tunneldal. Denne dal er i dag den ca. 1300 m lange, 200 m brede og 6 m dybe Langesø, der har givet slottet navn. Tunneldalen er ret kort, fordi de øvrige dele af istunnelen har ligget højere oppe i isen, hvor smeltevandsfloden ikke har kunnet skære sig ned i underlaget.
Det første Langesø blev
opført af rigskansler Antonius Bryske i 1554 samtidig med og i samme
herreborg-stil som Egeskov, dog uden vandgrave. Borghuset stod kun i
godt 100 år, inden det gik til grunde, formentlig på grund af kildevæld
i undergrunden og mangelfuld pilotering.
I 1684 blev Langesø overtaget af slægten Holsten. Geheimeråd Adam
Christopher Holsten lod i 1774-79 det nuværende Langesø opføre under
ledelse af arkitekterne Tschierske, Rosenberg og Næss, i en stil der
rummer elementer af både rokoko og nyklassicisme.
I 1978 blev Langesø Gods en fond, hvis hovedformål er at sikre ejendommens fremtid som erhvervsskovbrug med rekreativ værdi, samt at støtte det danske skovbrug. Godset er i dag på 892 ha, hovedsagelig bevokset med skov og juletræer.
Skoven indeholder mange sjældne træarter, fordi Langesø Skovbrug har en lang tradition for selv at indføre især udenlandske nåletræer. December-orkanen i 1999 medførte imidlertid et betydeligt skovfald, hvor ca. 50 ha med blandt andet 40-50 årige douglasgraner væltede omkuld. Alle arealer er imidlertid nu genplantet.
Langesøskoven har på grund af de gode stisystemer, søen, slottet og kapellet altid været et yndet udflugtsmål for mange fynboer, ligesom den også flittigt anvendes til cykel-, løbe- og rideture og større, organiserede motions- og orienteringsløb.
I 2003 stiftedes Langesø Golf Club. I slottets gamle løgpark er der nu etableret en Pay-and-Play golfbane og en 9 hullers bane er under opførelse på den nordlige del af landbrugsarealet.
Klik på billedet for forstørrelse.
LANGESØ
En fold af smeltevand brød engang i istiden gennem de vældige ismasser og skabte en tunneldal. I dag er denne dal den ca. 1300 meter lange, 200 meter brede og 12 meter dybe Langesø, der har givet godset navn. Når tunneldalen er så kort, skyldes det, at istunnelens øvrige dele har ligget højere oppe i isen, hvor smeltevandsfloden ikke har kunnet skære sig ned i underlaget.
Ved Langesø lå for ca. 500 år siden en bondegård. På en reliefsten er indskrevet (på latin): "I Herrens år 1554 lod Anthonius Bryske mig gøre, på den tid, da han var Danmarks Riges Kansler, i hans alder 54de år". Baggrunden for dette er, at rigskansler Bryske lagde gods til gården og gjorde den til hovedgård. Hans borghus, som stod nærmere søen end det nuværende slot, er formentlig gået til grunde i løbet af godt 100 år på grund af søens undergravende virksomhed og væld i undergrunden. På de overdækkede fundamenter har der været opført en ikke-grund-muret bindingsværksbygning, som i 1755 blev betegnet som "en gammel og elendig bygning".
Langesø, som i 1684 var kommet i slægten Holstens besiddelse, blev i 1723 lagt under baroniet Holstenshuus. Geheimeråd Adam Christopher Holsten lod i 1774-79 det nuværende Langesø opføre under ledelse af arkitekterne Georg Didrich Tschierske, Johan Gottfried Rosenberg og Hans Næss, i en tid, hvor rokoko og nyklassicisme brødes. I 1978 blev Langesø Gods en selvejende fond, hvis hovedformål er at sikre ejendommens fremtid som erhvervsskovbrug med rekreativ værdi, samt at støtte det danske skovbrug. Godset er på 880 ha, heraf 750 ha skov og 50 ha ager.
LANGESØ SKOVBRUG
I de sidste 200 år er skovbruget vokset fra 165 ha til 750 ha, dels ved
tilkøb af Morud Skov, dels ved tilplantning af landbrugsjord. I sidste
halvdel af forrige århundrede anlagde man store selvforyngelser af bøg.
I disse bevoksninger opstod der huller som følge af frost- og
museskader. Her indplantede skovrider C. Bloch udenlandske nåletræer,
som vokser hurtigt og derfor kunne indhente de 10-20 års forspring, som
løvtræerne havde fået.
Over 100 forskellige træarter blev forsøgt. Det viste sig snart, at de nordvestamerikanske nåletræarter klarede sig bedst - især douglasgran, nobilis, grandis (kæmpegran), cypres, thuja, sitkagran, tsuga (skarntydegran) og sequoia (californisk kæmpefyr). Desuden indførtes nordmannsgran fra Kaukasus, og fra Europa kom almindelig ædelgran, lærk og skovfyr. De største af disse træer er på kortet markeret med en stjerne.
Siden da er der systematisk indplantet nåletræ, navnlig douglas, i løvtrækulturerne. Der er blevet samlet frø fra douglasgranerne, og nu findes tredje generation på distriktet. Veddet fra douglasgran er velkendt fra Amerika under navnet Oregon Pine. Af de indførte nåletræer har sitka, lærk, ædelgran, douglas, grandis og til dels cypres alle betydning som vedproducenter. Bøgen er dog den dominerende træart.
Siden 1930'erne er de etableret en produktion af pyntegrønt på distriktet. Det omfatter især nordmannsgran til juletræer - som i dag overvejende dyrkes på tidligere landbrugsjord - samt nobilis til klippegrønt. Der er udpeget bevoksninger til frøavl af douglasgran, cypres, thuja, nordmannsgran, rødeg, fuglekirsebær og ær (ahorn).
Indtægterne fra skovbruget fordeler sig på fem nogenlunde lige store dele: (1) juletræer, (2) klippegrønt, (3) løvtræ til møbler, gulve og brænde, (4) nåletræ til tømmer og papir, samt (5) jagt, fiskeri, udlejning af huse, ridekort, frøavl og landbrug. Pyntegrøntarterne er meget vigtige for godsets økonomi; de dækker 15% af det bevoksede areal, men de står for 40% af omsætningen. Indtægterne fra denne produktion er med til at opfylde andre forpligtelser på ejendommen, bl.a. bevarelse af naturværdierne, bevarelse af den fredede hovedbygning samt hensyn til friluftslivet.
De værdifulde nåletræer, især douglasgran, bliver opstammet - dvs. man fjerner lavtsiddende sidegrene. Formålet er at fremstille stammer, som kun inde i nærheden af marven har knaster. Veddet fra disse træer kan sælges til gode priser til specialformål, fx møbler og gulve.