Antalya, 27. maj 2016.
Næsten hvert forår tager vi et par uger til Tyrkiet på ferie for at tage forskud på sommeren. Tyrkiet gennemgår for tiden en vanskelig periode med store ændringer fra den kurs, som Atatürk stak ud for knap et hundred år siden til en mere traditionel Osmannisk kurs, som vi kender den fra fortidens sultaner, dvs. en stærk central politisk leder, der arbejder tæt sammen med de religiøse ledere.
Amphi teater nær Pamukkale – bygget af romerne
Pamukkale klipperne med kalk, der kommer med vandet fra de varme kilder
Men det gode vejr i Tyrkiet kan de ikke lave om på, og den har vi turister stor glæde af. Men den politiske uro har halveret turismen, og de lokale forretningsfolk og restauratører har hårde tider. De turister, der ikke svigter Tyrkiet, bliver rigt belønnet med god service og billige priser. Samtidigt ser vi, at turismen i Grækenland og Spanien er på vej tilbage til fortidens storhedsperiode. Nu er det deres tur til at have forretningsmæssigt succes.
En stor del af tiden blev tilbragt ved stranden, ved pølen, i byen og på de lokale markeder. Men vi plejer også at tage en længere tur på 3 – 5 dage ind i landet. Denne gang gik turen til det berømte Pamukkale. Vi lejede en bil og planlagde en interessant rundtur med andre opholdssteder undervejs. Det er noget helt andet end de trælse busture, hvor man bruger mere tid på kedelige turistfælder end på seværdigheder.
Varme bade nær Pamukkale. Det varme vand kommer fra de underjordiske kilder.
Det sydvestlige Tyrkiet er rig på antikke seværdigheder, der oprindeligt blev bygget af Grækerne og Romerne for et par tusind år siden. Man skal huske at hele dette område har været vigtige dele af det hellenistiske og romerske imperie. Vi plejer at besøge nogle af disse antikke steder hver gang vi er i Tyrkiet – og der er nok at se på.
Et lille hyggeligt hotel ved Pamukkale
Vi oplever tyrkerne som nogle dejlige, gæstfrie og stolte mennesker. De fortæller med stor interesse om deres land, men også om de store spændinger, der internt i Tyrkiet og mellem landet og deres naboer. Lige nu er der fx ca. tre millioner flygtninge, der har krydset grænsen mod Syrien.
Gennem de senere år har jeg på mine ferier i Tyrkiet givet mig tid til at læse bøger om landets historie. Den Osmanniske kultur er langt fra den Europæiske, og bare fordi Atatürk i en periode vendte sig imod Europa, så fik han ikke det mørke og religiøse bagland med. Tyrkiet og Europa er grundlæggende set meget forskellige og dermed også spændende at studere.