300 GW Havvind fra Esbjerg

Holte, den 10 juni 2026

Ved du, hvor meget 300 GW elektricitet er? I dag er Danmarks samlede elforbrug omkring 4 GW i gennemsnit og ca. 8 GW i spidsbelastninger.

På side 40 i regeringsgrundlaget juni 2026 står der:

Foretage en offensiv udbygning af havvind i Nordsøen og Østersøen i et tæt nordisk og europæisk samarbejde og bidrage til hele Europas energiforsyning og sikkerhed. Det skal bl.a. ske ved hurtigst muligt at iværksætte udbuddet af den tredje havvindmøllepark samt de første nye udbud af de 300 GW fra Esbjerg.

Skal Esbjerg om nogle år levere 40 gange mere elektricitet end Danmark bruger i dag? Mon ikke det er en trykfejl? Jeg spurgte chat-robotten. Den mente at, det virkelig var regeringens hensigt.

Horns Rev Fase 1 i 2002

Familien har sommerhus i Blåvand og vi fulgte med stor interesse fase 1 på Horns Rev Horns Rev, der kan levere 0,16 GW. Området består af 80 Vestas-møller, som hver har en effekt på 2 megawatt (MW). Da den blev sat i drift i 2002, var den faktisk verdens første store havvindmøllepark i kommerciel skala. Siden er Horns Rev blevet udvidet med fase 2 og 3 og i dag er den samlede kapacitet lidt under 1 GW leveret af 200 vindmøller.

Så 300 GW er over 300 gange mere end Horns Rev i dag.

For nogen tid siden skrev jeg om kapacitetsproblemerne hos Energinet Danmark. Her taler vi om problemer med kapacitetsudvidelser ud over 8 GW. Godt nok på landjorden, men alligevel.

Vi har godt nok fået en visionær og ambitiøs regering. Lad os se, hvad der sker undervejs, når realiteterne melder sig.

MVH / CR

Comments are closed.