Holte, den 24. februar 2023
365 dage, der ændrede vores syn på Verdenen. Den lange globale fred siden afslutningen af den kolde krig i 1991 er ovre, og vi er på vej ind i en ny multipolær verdensorden.
Verden er under forandring – og det har den altid været. Men vi mennesker hylder det statiske, for så er alting som det plejer at være, og dermed behøver vi ikke bryde vores hjerner med nye tilvænninger. Mageligheden og bortforklaringer er vores første normale reaktion, når vi bliver udfordret på vores eksistens
Det er i dag 365 dage siden at verdensfreden blev til ufred, da Rusland overfaldt en mindre naboland med brutal militær magt. Som i Matador blev vi alle forskrækkede og forargede og gav Putin hele skylden for miseren. Men efter 365 dages brutal krig ser vi heldigvis, at mange af os søger en dybere forklaring med henblik på at stabilisere situationen. Pressen, vores politikere, historieforfattere og mange flere bestræber sig at komme med mere balancerede synsvinkler, der på sigt forhåbentligt vil danne grundlaget for en våbenhvile, hvor diplomatiet overtager kontrollen og de brutale magtdemonstrationer i form af militær krig sættes på pause. Krigsudfaldet vil demonstrere de realistiske magtforhold, der vil danne udgangspunktet for diplomaternes mandat i forhandlingerne. Læs ”Vom Kriege” af Clausewitz 1832-34.
Set fra helikopteren
Jeg skrev den 11. marts 2022, at det er ”utænkeligt at Rusland kan tabe denne krig”. Rusland har ingen exit-strategi. Rusland vil fortsat kæmpe med alle nødvendige midler. Det er efter min mening fortsat en vigtig præmis for at forstå konfliktens baggrund og dermed dæmpe krigens rædsler.
Man kan så sige, at Ukraine også vil kæmpe med alle tilgængelige midler, men den store forskel er, at Ukraines midler kommer fra USA og Europa på daglig bases, og når denne våbenstrøm en dag stopper, så stopper den ukrainske del af krigen også. Rusland er selvforsynende med krigsmateriel og soldater, der kan mobiliseres via tvang. Ukraine er ikke selvforsynende og soldaternes deltagelse i krigen er baseret på frivillighed og stærke følelser. Det er en ulig magtfordeling, hvis Vesten ikke bidrog med mod og materiel.
Uanset hvad Vestens politikere lover lige nu, så er deres magt baseret på demokratisk accept. Og når stemningen i befolkningen vender fra kampgejst og had mod Putin til opgivenhed og krigstræthed, så stopper de vestlige forsyninger til krigen. Det ved Putin godt, og selv om han fejlvurderede situationen for 365 dage siden, så giver han ikke op og taktikken ændret fra lynkrig til udmattelseskrig. Demokrati er baseret på folkestemninger og om kort tid skal vores politikere genvælges. Rusland er på kort sigt et stabilt diktatur, hvor befolkningen ikke blander sig i politik. Rusland bliver kun stærkere ved at blive udfordret. Vesten kæmper mod tiden. Rusland (og Kina) har tiden med sig. Putin skal ikke genvælges og befolkningen er et let offer for den effektive propaganda. Nogle vil indvende, at Rusland bliver udsultet på grund af vestlige sanktioner, men det er ikke en by i Rusland. Resten af Verden stiller sig i deres egeninteresse på den russiske side i håbet om at svække USA’s dominans. Kina siger klart at ”USA har skylden for krigen og USA’s krigsgejst og hegemoni gør Verden til et farligere sted”. Over halvdelen at verdens befolkning er tilsyneladende enige i denne udtalelse og holder med Rusland i denne krig. Så min konklusion er, at Rusland kan ikke tabe denne krig, og skulle det alligevel ske, så vil de om få år fremprovokere en omkamp.
Men Vesten kan heller ikke lade Ukraine tabe krigen efter 365 dages ensidig hjælp til denne stat med en uheldig placering mellem to dominerende stormagter. Den lokale konflikt mellem Rusland og Ukraine fra 2014 til 2022 var en lokal krig om Krim halvøen og et par russisk orienterede regionale områder i Donbass. Den 24. februar 2022 overskrev Putin den røde linje, som USA havde trukket. Europæerne syntes at det var synd for ukrainerne og sendte straks nødhjælp til befolkningen og hjelme til soldaterne.
USA så helt anderledes på situationen. Hvis Rusland kunne tage Ukraine uden større problemer, hvad blev så det næste? Måske at Kina ville besætte Taiwan – og hvad så, kunne man spørge.
Netop kontrollen over Taiwan er i USA’s stærke interesse over de næste år. I globaliseringens økonomiske succes glemte Vesten alt om sikkerhedspolitik. Man lod Kina sætte sig på omkring 90 procent af alle Verdens sjældne jordarters metaller, for de skulle alligevel bruges på fabrikkerne i Kina. Man lod de mest avancerede Semiconductors producere hos TSMC i Taiwan, for arbejderne der var mere pålidelige end de vrede fabriksarbejdere fra de nedlagte bilfabrikker i Detroit. Og man lod Kina producere komponenter til den Vestlige infrastruktur og åbnede dermed dørene op på vid gab for kinesisk industrispionage og våbenudvikling.
For nogle år siden begyndte denne udvikling at bekymre amerikanske sikkerhedsfolk og politikere. Samtidigt kæmpede Europa med at få Nord Stream 2 bygget færdigt, for vores forslugne velfærdsindustri manglede flere penge, og hvis statskassens udgifter til energi kunne sænkes, så havde vi flere penge til velfærd. Amerikanerne rystede på hovedet ad den europæiske kortsigtede politik.
Ved at slå hårdt ned på Rusland efter 24. februar 2022 blev USA’s interesser imødekommet på flere væsentlig områder:
- Afskrække Kina fra at besætte Taiwan for en periode, hvor den kritiske chip-produktion kunne hjemtages
- Banke Europa på plads i en fælles sikkerhedspolitik (2 procent BNP til Nato)
- Total boykot af samhandel med Rusland (Nord Stream saboteret)
- Fokus på sikring af kritisk infrastruktur (og ud med 5G fra Kina TikTok)
- Vende en del af Europas import fra Rusland og Kina til USA (herunder LNG)
- Mulighed for at lade Ukraine teste USA’s våbensystemer (især LEO satellite tech)
- Accelerere den grønne omstilling via stort statstilskud i USA og EU (væk fra Kina)
Så USA er lige nu den store vinder af Ukrainernes heroiske kamp mod russerne. Derfor risikerede Biden sit liv den 20. februar i år ved at tage toget til Kyiv og gå frit rundt i gaderne sammen med Ukraines præsident, Zelenskyj, og besøge enkerne efter russernes brutale mord på deres mænd i krigens første dage. Secret Service har nok været meget nervøse for denne PR-stunt. Men Biden må have vurderet, at det tjente USA’s interesser.
Delkonklusion
Så hvis Rusland ikke kan tabe krigen og USA heller ikke, så er der logisk set kun en mulighed tilbage: En våbenhvile i en fastfrosset situation, der med jævne mellemrum blusser op. Og sådan ender de fleste krige og det kan vi leve med. Fx blev Korea-krigen aldrig afsluttet og blusser stadigvæk op men jævne mellemrum.
Set fra Månen
Geologisk set har Verden været særdeles stabil gennem de sidste 10 – 15 tusind år, hvilket har givet homo sapiens en mulighed for at vinde dominans over alle andre konkurrerende dyrearter. Denne stabilitet er menneskeheden ved at forrykke ved at ændre klimaforholdene til nye tilstande, hvor menneskekroppe fortrænges og andre dyrearter får en ny chance for at vinde frem.
Historien viser, at stormagter aldrig bliver besejret, men kun taber deres dominans ved at anvende magten uklogt. Romerrigets fald er et godt eksempel, hvor kæmperiget faldt sammen indefra efter flere hundredårs succes og verdensdominans.
Kina er et andet eksempel. I midten af 1400-tallet var Kina verdens dominerende stormagt, da kejseren besluttede at han nu havde nået målet og brændte flåden, fordi kampen om verdensdominans var slut. Han tog fejl, og Europa fik en længe ventet chance for at overtage Kinas rolle. USA var ved at begå samme fejl efter Sovjetunionens opløsning i 1991, men vågnede heldigvis op til dåd lidt senere.
Historikeren Paul Kennedy udgav for over fyrre år siden bogen: ”The Rise and Fall og The Great Powers”. For at have stor indflydelse er der to fundamentale kriterier: At have magt og at anvende denne magt klogt. Ved uklog anvendelse af magten vil den over tid forsvinde, og bliver udfordret af nye magthavere med mindre magt, men med kløgtigere anvendelse. Kina har gennem de sidste 30 år demonstreret kløgtig magtanvendelse uden at resten af Verden har bekymret sig om denne magtforskydning.
Europa har fokuseret på velfærd, menneskerettigheder, de svages særrettigheder og fastholdelse af de gode gamle dage – lige som i Matador før Mads Skjern kom til byen. Det er at give magten bort til dem, der ønsker at overtage den. Sverige fører an i denne uansvarlige politik, og vurderede at medlemskabet af Nato var mindre vigtigt and at lade landsbytossen (Rasmus Paludan) brænde Koraner af med beskyttelse fra det svenske politi. Ikke så mærkeligt, at den tyrkiske kamelhandler udnyttede denne situation til at presse Nato til at levere flere kampfly til lavere priser.
Det er ved ukløgtigt magtanvendelse, at Alpha-hannen på savannen bliver udfordret og jaget på flugt.
Til sidst
Når alt dette er sagt, så skal vi mindes om, at krigens veje er uforudsigelige. Erfaringer viser, at der opstår pludselige og overraskende spring, der ændrer krigens gang. Hvem forudså Berlinmurens fald i 1989 eller at Trump ville blive valgt til USA’s præsident på demokratisk vis bare for at nævne et par eksempler. Putin kunne blive ramt af en alvorlig sygdom. ”Herrens veje er uransagelige” som man siger. Muslimerne udtrykker sig dagligt ”In-sha-Allah”. Så der er håb – om Gud vil.
MVH / CR