Blaabjerggaards Historie
Før år 1900 var Blaabjergs jorde uopdyrket hedejord ca. 1 km. nordvest for landsbyen Gjesing. I slutningen af 1700-tallet gennemførte den unge Kong Frederik den 6 (mens hans far stadigvæk var Danmarks officielle konge) de store Landboreformer, der førte landbruget og Danmark som helhed ind i den moderne tid. Det var en i realiteten en fredelig revolution med Stavnsbåndets ophævelse i den 20. juni 1788 som central mærkedag .
De store landboreformer slog igennem i Gjesing i 1787 og året efter blev bønderne på de 16 gårde i Gjesing By selvstændige og fik deres egen jord (uden fæste) og blev dermed ansvarlige for deres egen skæbne og forretning.
Christen Nielsen overtog "Vesterbyens" nordvestlige jorde (Matrikel 1) samt et par spredte engarealer den 28. maj 1788. Jorden nærmest gården (senere Vestergård i Gjesing) var god agerjord, men bare 800 meter mod nordvest startede Blaabjerg Hede. Hans søn, Hans Nielsen, overtog gården i 1811 og drev den ind til han døde i 1833. Hans datter Johanne Hansdatter blev i en alder 19 år gift med Thomas Jørgensen Bruun i Bryndum Kirke den 11. januar 1934 og overtog dermed Vestergaarden i Gjesing.
I 1869 besluttede "de gamle" at gå på aftægt og overlade gårdens jorde til deres sønner Jørgen og Frands. Aftægtskontrakten findes i referencerne og er dateret den 29. april 1870.
På det tidspunkt var det helt almindeligt i Gjesing, at man flyttede gårdene ud på marken for enden af agerjorden og på grænsen til hedejorden. Således blev også Vestergaard delt, således at storebror Jørgen Thomsen Bruun (min oldefar) overtog størstedelen af arealerne (ca. 75 hektar) for enden af agrene mod nordvest, og lillebror Frands beholdt Vestergaard med en mindre del af jorderne og enge i Vesterby.
I 1869, mens den gamle "Thames Bruun" stadigvæk regerede over gården i Vesterby, gik den unge Jørgen Thomsen Bruun og hans hustru, Mette Andersen fra en anden gård i Vesterby (Matrikel 9 - Kristian Thuesens gård) i gang med at opføre udflyttergården "Blaabjerggaard". Det var her Blaabjerggaard blev grundlagt som Matrikel 1a. Vestergård fik herefter matrikel 1c.
Jørgen Thomsen Bruun og hans hustru Mette Andersen var meget flittige mennesker. De gik i gang med at opdyrke Blaabjerg hede og fik med årene en efter forholdende profitabel mønstergård. De fik 7 børn, der klarede den igennem og fik efterkommere. Storesøster Johanne blev stammoder til en del slægtninge i Gjesing Østerby. Anders overtog Blaabjerggaard i 2003 efter faderens død og Kristian studerede i København og blev rektor på Esbjerg Statsskole. Det var en ressourcestærk og talentfuld familie.
Da Anders Bruun overtog Blaabjerggaard kort før faderens død i 2003 var gården i fin stand efter datidens forhold. Heden var opdyrket og der var en god mark- og animalsk produktion. Andelsbevægelsen havde slået igennem og 1880'ernes landbrugskriser var blevet løst ved at slå om til animalske kvalitetsprodukter.
Dermed ikke sagt, at Anders Bruun og hans kære hustru, Marianne Margrethe Madsen fra Brøndsagergaard i Forum havde "fået det hele foræret". De fik en god start i 1902 og udnyttede den til at holde Blaabjerggaard for Gjesings førende gård i hele deres levetid. Først kom der nye avlsbygninger og derefter blev stuehuset bygget om. Markerne blev gødet og høstudbyttet steg år for år. Blaabjerggaard tiltrak de mest ambitiøse ungkarle, for et skudsmål fra Blaabjerggaard vægtede godt på CV'et, når de senere selv skulle kreditvurderes ved købet af deres første gård.
Margrethe og Anders Bruun fik fem børn, der alle har efterkommere. Blaabjerggaard blev et samlingssted for familien, Gjesing landsby og de mange forretningsmæssige relationer, som Anders Bruun fik etableret gennem de mange tillidsposter, der blev varetaget udover gårdens drift.
Margrethe og Anders Bruun drev gården til 1960, hvor Anders Bruun i en alder af 84 år var klar til at lade næste generation komme til. Det blev hans yngste datter Ellen og hendes mand Ejnar Riddersholm, der overtog gården, mens forældrene byggede en aftægtsbolig i gårdens frugthave. Ellen og Ejnar (mine forældre) gik i gang med at modernisere gården med nye stalde, modernisering af maskinparken, nye dyrkningsmetoder og hvad der fulgte med landboreformerne efter krigen. Gamle Anders Bruun, der boede i aftægtsboligen sammen med Margrethe, fulgte den daglige drift og med en vis skepsis. Hver dag kom han forbi i staldene og gik på markvandring og udstak ordre til tyendet, når tingene ikke gik efter hans hoved. Jeg var dengang en stor knægt og holdt meget af mine bedsteforældre. Det allerbedste var, når jeg sad hos dem og fik Anders Bruun til at fortælle om livet i Gjesing og på Blaabjerggaard i gamle dage.
Men Blaabjerggaard historie endte brat i starten af 1970'erne. Esbjerg by havde vokseværk, og Blaabjerggaards jorde kom ind i lokalplanlægningens inderzonen. Dermed blev jordskatterne ikke til at betale, og Blaabjerggaard blev i realiteten eksproprieret til Gjesing Nord planen i 1972. Gåden blev solgt for en høj pris, men 2/3 dele blev året efter inddraget i jordskatter.
Dermed blev Blaabjerggaard en saga blot og kun minderne står tilbage.
 |
Matrikelkort udarbejdet i 1820De gamle matrikelkort viser resultaterne af omfordelingen af jorden i 1788. Klik på fotoet for forstørrelse. |
 |
De 16 gårde i Gjesing By anno 1788De 16 gårde i Gjesing var placeret i henholdsvis "Østerby" og "Vesterby" |
 |
Anders Bruun ved Blaabjerggaards indkørsel 1964Stenen angiver årstallene for Blaabjerggaards ejere. Stenen står i dag på Bryndum Kirkegaard som gravsten. |
Kilder: