Kr Bruun
     
Startside
Op
 

Bog: Fra de Grønne Marker til de Grå Mure

 Erindringsbilleder

Af Kr. Bruun, 1961

   

Beskrivelse:

Titel: Fra de Grønne Marker til de Grå Mure

Undertitel: Erindringsbilleder

Forfatter: Kr. Bruun

Forlag: Frederiksborg Trykkeri, Hillerød

ISBN: N/A

Udgivelsesår: 1961

Antal sider: 152

Tilgængelighed: Esbjerg Byhistorisk Arkiv

Privat eje: Carsten Riddersholm har en kopi fra Kr. Bruun

   

Uddrag fra bogen side 9 til 14:

BLÅBJERGGÅRD

Ved udskiftningen havde de fleste gårde i Gjesing Vesterby, som lå tæt op ad hinanden, fået lange, forholdsvis smalle mark­planer, der strakte sig dels mod syd til Sejlsted mose, dels mod vest og nord ned til skellet mellem Brøndum og Guldager sogne. Skelbækken, Gjesing bæk, der som Fourfeldt bæk flød ud i havet ud for Grådyb, løb gennem et ret smalt engdrag, hvoraf lodsejerne i byen havde hver en parcel til høslæt og klynemose. Det samme gjaldt lodsejerne på den anden side af bækken i Ravnsbjerg og Sønderris Nygård, Sædding og Fourfeldt.

På udskiftningskortet af 1786 over Giesing Byes Jorder, Brøndum sogn, er som ejer af matr. nr. 1 opført Hans Nielsen, men navnet er senere overstreget og erstattet af Tomas Jørgensen Brun. Arealet var 1864220 kvadratalen, eller 133 tdr. land, ca. 75 ha, omfattende dels Lilbroer Agre mod syd, dels Blå Bierg Agre mod nord, adskilte ved en smal engstrækning, æ Måe, Maden, der stod i forbindelse med Vesterkjær, engene omkring bækken, der dannede sogneskellet mod vest.

Fra sænkningen hævede terrænet sig op mod den 12 alen brede vej, som tværs gennem marken førte til Nygård og videre til Sønderris og Guldager. Nord for vejen fortsattes stigningen til 57 fod, for derefter at afbrydes af en uregelmæssig mosestrækning med nok en lille bæk. Herfra hævede det lyngklædte Blåbjerg sig temmelig brat til en højde af 68 fod, omgivet af lavninger til alle sider. Denne bakke har senere givet min føde­gård navn.

Thomas Jørgensen Bruun, sognefoged og lægdsmand i Brøn­dum sogn 1853-1890, var født i Sædding 7. marts 1812. Han døde hos datteren og hendes mand, gårdejer Niels Pedersen, Vognsbøl, 17. juli 1895 og ligger begravet på Brøndum kirkegård.

 

Geodætisk Institut. Eneret.

 

Gamle Thames Bruun, som han kaldtes i mine drengeår, var respekteret af sine sognebørn og vel anskrevet hos autoriteterne, benådet med det dannebrogskors, som i de tider var en større sjældenhed blandt almuesmænd. Han spillede violin; det fortælles, at engang det unge ægtepar kom hjem fra et gilde, hvor han havde spillet til dans, fandt de gårdens lade blæst om. I sin aftægtslejlighed indrettede han sig et lille værksted med høvlebænk. Knækkede et skaft eller manglede der tænder i riven, vidste vi nok, hvor vi kunne få skaden udbedret.

Faderen, gårdmand Jørgen Mortensen Bruun, var født i Tjæreborg, døbt i Tjæreborg kirke 2. februar 1769. Bedstefaderen, gårdejer Morten Jørgensen, Tjæreborg, var født i Lifstrup 1718 og blev begravet i Tjæreborg 14. december 1794. Både Thomas Bruuns moder, Ellen Thomasdatter, og hustruen, Johanne Hansdatter, nedstammede ligeledes fra lutter gårdmandsslægter i Sydvestjylland.

At navnet Bruun dukker op flere gange i Tjæreborg kirkebog i tiden omkring 1800, kan antagelig sættes i forbindelse med, at Krogsgård 1733-1759 ejedes af amtsforvalter, justitsråd Jørgen Bruun, som nedrev to af herregårdens fire fløje; fra 1759­1796 af den yngste søn justitsråd Joh. Ludvig Bruun, og endelig af dennes enke og søn major Bruun til 1807. Det var ikke ualmindeligt, at fæstebønder lod sig kalde med eller deres børn døbe med husbondens navn.

Thomas Bruuns fader døde 13. juli 1833. 18. maj samme år døde Johanne Hansdatters fader, gårdejer Hans Nielsen, Gjesing Vesterby, født 1768. De to unge overtog da hendes fødegård i en alder af henholdsvis 21 og 19 år, en usædvanlig tidlig alder at gifte sig i for bønder dengang. Man tør måske gisne om, at de unge har truffet hinanden under høbjergningen i engene, der skilte Gjesing marker fra Sæddings jorder, ja hvorfor skulle de ikke være mødtes første gang ved æ spång over bækken, der danner skellet mellem Brøndum og Guld­ager sogne?

Ejendommen, matr. nr. 1 af Gjesing by, Brøndum sogn, om­fattede et større, sammenhængende, ret bakket areal, hvor ager og eng, mose og hede vekslede, overalt med vid og fri udsigt, ikke alene over byens egne marker og gårde, men også over Sædding, Sønderris og Ravnsbjerg marker, der skrånede ned mod sogneskellet. Jordens bonitet var langtfra ens overalt, men taget under eet var her store fremtidsmuligheder for udvidelse af det dyrkede areal og oprettelse af selvstændige, fritliggende hjem, muligheder som de kommende generationer ikke forsømte at udnytte.


 

Blåbjerggård 1869.

1869, årstallet står endnu på stuehusets vestgavl, blev gårdens jordtilliggende delt, således at mine forældre, Jørgen Bruun, 1837-1903, og Mette Andersen, 1843-1905, overtog den ene halvdel, og Frands Bruun, 1846-98, ved sit giftermål 1872 den anden halvdel, hvorfra atter 1893 udskiltes en ejen­dom til sønnen Thomas Bruun, som ved svigerfaderens død om­kring 1908 overtog dennes gård i Sædding, og matr. nr. 1d gik over på fremmede hænder. Stamparcellen ejes nu af den yngre Frands Bruun.

Gennem de over 92 år, siden Blåbjerggård blev opført 1869, har den kun haft to ejere, Jørgen og Anders Bruun, fader og søn. I min drengetid i de to sidste årtier af 1800-tallet påbe­gyndtes med udmærket resultat nivellering og overrisling af en del af Vesterkjær. Ellers var hedeopdyrkning og mergling de vigtigste opgaver i bedriften i den første generations tid. Den mere intensive driftsform med ajlebeholder og kunstgødning, kraftfodring og svineopdræt, mosekultur og roedyrkning, løsdrift og landbrugsmaskiner, måtte vente til næste slægtled, som havde været på landbrugsskole og lod sig bære frem af andelsbevægelsen og opgangstiden efter århundredskiftet.

Blåbjerggård med tegltag.

Ved ejerskiftet fik karlen 200 kr. i årsløn, pigen 140 kr. En konfirmeret dreng fik 60 kr. for sommeren. I årene 1956 og 1957 udbetaltes i folkeløn henholdsvis 29,000 og 28,000 kr., deraf til fodermesteren 7,000 kr., naturligvis foruden kost og ophold til alle folkene. Hertil kom dyrlæge, regnskabsfører, kontrolassistent, konsulenter for fodring, markplan og stambog. 1957 modtog Anders og Margrete Bruun Foreningen af jyske Landboforeningers Sølvmedalje for Landboflid.

I andet slægtled var de tre brødre Jørgen, Frands og Christen Bruun, lærer i Tvilho, gift med tre gårdmandsdøtre fra Gjesing, som alle indbyrdes var kusiner og alle tre hørte til den i Vestjylland meget udbredte landmandsslægt, som sognerådsformand Hans Nielsen, Novrup, har behandlet udførligt i sin bog Slægten Spangsberg af 1667. Biografier og Stamtavle. Esbjerg 1932.