|
|
Bog: Fra de Grønne Marker til de
Grå Mure
Erindringsbilleder
Af Kr. Bruun, 1961
|
|
|
Beskrivelse:
Titel: Fra de Grønne Marker til de Grå
Mure Undertitel: Erindringsbilleder
Forfatter: Kr. Bruun Forlag:
Frederiksborg Trykkeri, Hillerød ISBN:
N/A
Udgivelsesår: 1961 Antal sider: 152
Tilgængelighed: Esbjerg Byhistorisk Arkiv
Privat eje: Carsten Riddersholm har en kopi fra Kr. Bruun |
|
|
Uddrag fra bogen side 9 til 14:
BLÅBJERGGÅRD
Ved udskiftningen havde
de fleste gårde i Gjesing Vesterby, som lå tæt op ad
hinanden, fået lange, forholdsvis smalle markplaner, der
strakte sig dels mod syd til Sejlsted mose, dels mod vest og
nord ned til skellet mellem Brøndum og Guldager sogne.
Skelbækken, Gjesing bæk, der som Fourfeldt bæk flød ud i
havet ud for Grådyb, løb gennem et ret smalt engdrag, hvoraf
lodsejerne i byen havde hver en parcel til høslæt og
klynemose. Det samme gjaldt lodsejerne på den anden side af
bækken i Ravnsbjerg og Sønderris Nygård, Sædding og
Fourfeldt.
På udskiftningskortet af 1786 over Giesing Byes Jorder,
Brøndum sogn, er som ejer af
matr. nr. 1 opført
Hans Nielsen, men navnet er senere overstreget og erstattet
af Tomas Jørgensen Brun. Arealet var 1864220 kvadratalen,
eller 133 tdr. land, ca. 75 ha, omfattende dels Lilbroer
Agre mod syd, dels Blå Bierg Agre mod nord, adskilte ved en
smal engstrækning, æ Måe, Maden, der stod i forbindelse med
Vesterkjær, engene omkring bækken, der dannede sogneskellet
mod vest.
Fra sænkningen hævede terrænet sig op mod den 12 alen brede
vej, som tværs gennem marken førte til Nygård og videre til
Sønderris og Guldager. Nord for vejen fortsattes stigningen
til 57 fod, for derefter at afbrydes af en uregelmæssig
mosestrækning med nok en lille bæk. Herfra hævede det
lyngklædte Blåbjerg sig temmelig brat til en højde af 68
fod, omgivet af lavninger til alle sider. Denne bakke har
senere givet min fødegård navn.
Thomas Jørgensen Bruun,
sognefoged og lægdsmand i Brøndum sogn 1853-1890, var født
i Sædding 7. marts 1812. Han døde hos datteren og hendes
mand, gårdejer Niels Pedersen,
Vognsbøl, 17. juli 1895
og ligger begravet på Brøndum kirkegård.
Geodætisk Institut.
Eneret.
Gamle Thames Bruun, som
han kaldtes i mine drengeår, var respekteret af sine
sognebørn og vel anskrevet hos autoriteterne, benådet med
det dannebrogskors, som i de tider var en større sjældenhed
blandt almuesmænd. Han spillede violin; det fortælles, at
engang det unge ægtepar kom hjem fra et gilde, hvor han
havde spillet til dans, fandt de gårdens lade blæst om. I
sin aftægtslejlighed indrettede han sig et lille værksted
med høvlebænk. Knækkede et skaft eller manglede der tænder i
riven, vidste vi nok, hvor vi kunne få skaden udbedret.
Faderen,
gårdmand Jørgen Mortensen Bruun, var født i Tjæreborg,
døbt i Tjæreborg kirke 2. februar 1769. Bedstefaderen,
gårdejer Morten Jørgensen, Tjæreborg, var født i Lifstrup
1718 og blev begravet i Tjæreborg 14. december 1794. Både
Thomas Bruuns moder, Ellen Thomasdatter, og hustruen,
Johanne Hansdatter, nedstammede ligeledes fra lutter
gårdmandsslægter i Sydvestjylland.
At
navnet Bruun dukker op flere gange i Tjæreborg kirkebog i
tiden omkring 1800, kan antagelig sættes i forbindelse med,
at Krogsgård 1733-1759 ejedes af amtsforvalter, justitsråd
Jørgen Bruun, som nedrev to af herregårdens fire fløje; fra
17591796 af den yngste søn justitsråd Joh. Ludvig Bruun, og
endelig af dennes enke og søn major Bruun til 1807. Det var
ikke ualmindeligt, at fæstebønder lod sig kalde med eller
deres børn døbe med husbondens navn.
Thomas Bruuns fader døde 13. juli 1833. 18. maj samme år
døde Johanne Hansdatters fader, gårdejer Hans Nielsen,
Gjesing Vesterby, født 1768. De to unge overtog da hendes
fødegård i en alder af henholdsvis 21 og 19 år, en
usædvanlig tidlig alder at gifte sig i for bønder dengang.
Man tør måske gisne om, at de unge har truffet hinanden
under høbjergningen i engene, der skilte Gjesing marker fra
Sæddings jorder, ja hvorfor skulle de ikke være mødtes
første gang ved æ spång over bækken, der danner skellet
mellem Brøndum og Guldager sogne?
Ejendommen,
matr. nr. 1 af
Gjesing by, Brøndum sogn, omfattede et større,
sammenhængende, ret bakket areal, hvor ager og eng, mose og
hede vekslede, overalt med vid og fri udsigt, ikke alene
over byens egne marker og gårde, men også over Sædding,
Sønderris og Ravnsbjerg marker, der skrånede ned mod
sogneskellet. Jordens bonitet var langtfra ens overalt, men
taget under eet var her store fremtidsmuligheder for
udvidelse af det dyrkede areal og oprettelse af
selvstændige, fritliggende hjem, muligheder som de kommende
generationer ikke forsømte at udnytte.
Blåbjerggård 1869.
1869, årstallet står endnu på stuehusets vestgavl, blev
gårdens jordtilliggende delt, således at mine forældre,
Jørgen Bruun, 1837-1903, og Mette Andersen, 1843-1905,
overtog den ene halvdel, og Frands Bruun, 1846-98, ved sit
giftermål 1872 den anden halvdel, hvorfra atter 1893
udskiltes en ejendom til sønnen Thomas Bruun, som ved
svigerfaderens død omkring 1908 overtog dennes gård i
Sædding, og
matr. nr. 1d gik
over på fremmede hænder. Stamparcellen ejes nu af den yngre
Frands Bruun.
Gennem de
over 92 år, siden Blåbjerggård blev opført 1869, har den kun
haft to ejere, Jørgen og Anders Bruun, fader og søn. I min
drengetid i de to sidste årtier af 1800-tallet påbegyndtes
med udmærket resultat nivellering og overrisling af en del
af Vesterkjær. Ellers var hedeopdyrkning og mergling de
vigtigste opgaver i bedriften i den første generations tid.
Den mere intensive driftsform med ajlebeholder og
kunstgødning, kraftfodring og svineopdræt, mosekultur og
roedyrkning, løsdrift
og landbrugsmaskiner, måtte vente til næste slægtled, som
havde været på landbrugsskole og lod sig bære frem af
andelsbevægelsen og opgangstiden efter århundredskiftet.
Blåbjerggård med tegltag.
Ved ejerskiftet fik karlen 200 kr. i årsløn, pigen 140 kr.
En konfirmeret dreng fik 60 kr. for sommeren. I årene 1956
og 1957 udbetaltes i folkeløn henholdsvis 29,000 og 28,000
kr., deraf til fodermesteren 7,000 kr., naturligvis foruden
kost og ophold til alle folkene. Hertil kom dyrlæge,
regnskabsfører, kontrolassistent, konsulenter for fodring,
markplan og stambog. 1957 modtog Anders og Margrete Bruun
Foreningen af jyske Landboforeningers Sølvmedalje for
Landboflid.
I andet slægtled var de tre brødre Jørgen,
Frands og Christen Bruun, lærer i Tvilho, gift med tre
gårdmandsdøtre fra Gjesing, som alle indbyrdes var kusiner
og alle tre hørte til den i Vestjylland meget udbredte
landmandsslægt, som sognerådsformand Hans Nielsen, Novrup,
har behandlet udførligt i sin bog
Slægten
Spangsberg af 1667. Biografier og Stamtavle. Esbjerg 1932.
|
|
|
|
|
|
|
|