Herluf Riddersholm

Startside
Op
Herluf i Lissabon
Herluf i Rio

Om Herluf...

Herluf Riddersholm blev født den 26. december 1978 i Gentofte og blev døbt i Brøndum Kirke den 15. april 1979 - Påskedag.

Herluf var som barn en glad og hjælpsom dreng, der gerne deltog i alle slags opgaver. På dette billede er Herluf ca. 7 måneder gammel og hjælper med at mure tilbygningen til huset på Grønnevej.

I skolen var han en frisk dreng. Han startede i første klasse på Fuglesanggårdsskolen i Virum i august 1984 og fortsatte på denne skole indtil han startede på Virum Gymnasium i 1994, dog afbrudt af 1 års ophold i Stockholm i 1985-86, hvor han gik i svensk skole.

I skolen valgte Herluf den matematiske retning og blev student i 1997.

 

Gymnasietiden var præget af godt kammeratskab og fester, men indimellem blev der også tid til det faglige.

Efter studentereksamen i 1997 rejste Herluf til Frankrig i nogle måneder og lærte både sproget og landet at kende.

Derefter gik turen til Vestafrika, hvor han delvist boede hos Joni og Peter. Men der blev også lejlighed til at rejse rundt i en række Vestafrikanske lande. Her mødte han stor fattigdom og levevilkår meget langt fra de relative gode vilkår i den Vestlige verden.

I 1998 startede Herluf på DTU på den kemiske retning. Efter at have lært de mest fundamentale kemiske formler ansøgte Herluf om at tilbringe 5. semester på den tekniske højskole i Lissabon (Instituto Superior Técnico). Både lærebøger, forelæsninger og eksamen var på portugisisk så det sled hårdt på ordbøgerne.

Om opholdet i Portugal skrev Herluf senere en rejsebeskrivelse til "Sletten" der er DTU's studenterblad.

I juli 2002 rejste Herluf til Rio de Janeiro for at fortsætte studierne som biokemiker på Pontíficia Univarsidade Católica do Rio de Janeiro.

Brasilien er en stor oplevelse og Herluf sender os engang imellem en rejsebeskrivelse.