Holte, den 25. juni 2019.
11 dage på Donau gennem 7 lande og ophold i 5 hovedstæder – lyder det ikke interessant. Det officielle program kan ses her>>.
Vi er tre vennepar, der rejser sammen ved passende lejligheder fx:
- Polen Rundt i 2016
- Turen på de Russiske Floder i 2016
- Turen til Cypern i 2017
- Turen til Amalfi kysten i 2018
- Og nu Donau turen i 2019.
Når vi tre vennepar rejser sammen, så er det en blanding af oplevelser og social samvær. Vi vælger som regel ture, hvor programmet er fastlagt på forhånd af et rejsebureau. Vi vil alle seks gerne bestemme, så det er godt at ingen af os får lov til det. Så er der fred på turen.
Som man kan se på kortet (tryk for forstørrelse) så startede vi i det fattige Rumænien i Bukarest, hvor vi besøgte Ceausescus groteske prestigeprojekt “Folkets hus”. som på ingen måde var folkets hus, men en bureaukratisk højborg, hvorfra man undertrykkede befolkningen. Rumænien kæmper stadigvæk med korruption og stor polarisering mellem rig og fattig. Vi så også sigøjner baronernes kæmpehuse, hvor ejerne beriger sig ved organiseret kriminalitet i de mere rige europæiske lande. De elsker EU, for det gør deres kriminelle erhverv meget lettere. Vores rumænske guide undlod ikke at fortælle, hvor naive og godtroende vi Skandinaver var – Sverige på førstepladsen skarpt forfulgt af Danmark.
Med Rumænien som udgangspunkt rejste vi gennem 11 dage fra fattigdom til Wiens store rigdom. Hele vejen op ad Donau blev omgivelserne gradvis mere civiliseret. Allerede da vi kom op til det tidligere Jugoslavien med Tito ved roret gennem mange år, kunne vi se væsentlige kulturelle fremskridt. Synd at ex-jugoslavien skulle gennem borgerkrigene i 1990’erne. De fysiske ødelæggelser var begrænsede og der er næsten ingen spor tilbage, men det store had og mistillid til naboerne har spoleret sammenhængskraften. Desværre kom befolkningerne aldrig igennem en forsoningsproces, og det kan koste årtiers tab af civilisationens fremskridt.
Den tidligere grænse mellem Osmannerriget og det Østrig-Ungarske kejserrige mærkes tydeligt. EU udvidelsen i 2004 var nok mere ambitiøs og problemfyldt en de fleste havde forestillet sig. Dermed ikke sagt, at det var forkert eller ufornuftig. Men vores senere konstatering af at “size matters” og “numbers matters” er en vigtig lære. På vores lange rejse gennem de 7 lande langs Donau floden gav os et stærkt indtryk af de forskelligheder, der eksisterer i kulturerne og befolkningernes forventninger. Personligt er jeg holdt op med at kloge mig på, hvordan EU skal løse problemerne. Nu kender jeg de underliggende kræfter, der skal forenes.
Det officielle program for turen kan ses her>>.
Læs også Skibsavisen 11-21 juni 2019