Birgitte var fra begyndelsen hele familiens drømmebarn. Hendes to brødre på 8 – 9 år insisterede: “Vi vil ha’ en lillesøster”. Og det fik de i 1988. Birgitte var et nemt barn og klarede sig fint i skolen, og i modsætning til hendes store brødre var hun sjældent på skadestuen.
Birgitte blev student fra VG i 2006 og har siden taget en idrætsuddannelse hos Paul Petersens Idrætsinstitut. Efter nogle års erhvervsarbejde i eventbranchen, søgte hun ind på universitetet og tog i 2012 en bachelorgrad på en erhvervsøkonomisk linje indenfor Sport og Eventmanagement. Efter endnu et par års erhvervsarbejde, gik hun i gang med en kandidatuddannelse inden for den humanitære del af forandringsledelse (Change Management), som blev afsluttet i 2017.
Du kan se meget mere om Birgittes uddannelse og karriere på LinkedIn
I dag arbejder Birgitte som eventmanager i Cirkusbygningen, hvor hun arrangerer og afvikler store events for 200-1000 gæster. Desuden er Birgitte fortsat selvstændig med coaching, som hun skriver mere om på sin hjemmeside: www.birgitteriddersholm.dk
Birgitte & Alexander
I 2020 fik Birgitte sin søn, Alexander, sammen med hans far, Andreas. Alexander blev mit og Birthes 11. barnebarn.
De bor i dag i Gentofte og har et godt samarbejde med Alexanders far, farmor og farfar.