Familietræf 2017

Rørvig, den 30. juli 2017.

Børnebørn ved Skærby Strand

Festivaler og andre sociale events er oppe i tiden. I denne weekend holdt vi vores egen familie-event i sommerlandet, hvor vi samlede vores børn, svigerbørn og børnebørn til en tre-dages fest. Dog måtte vi undvære familien fra Warszawa, der havde besøgt os få uger forinden.

Fredag aften var store grill-aften, hvor vi kunne sidde ude i haven til midnat og nyde bøfferne og den indkøbte vin. Lørdag morgen blev der indkøbt hos bageren. Om formiddagen gik vi den lange tur til Hov Vig, hvor Naturstyrelsen passer godt på et stykke af Danmarks natur. Se folderen her>>.

Om eftermiddagen legede vi med børnene i haven og gik senere til Skærby Strand. Vi må sige at vandet var klart og friskt. Vi har vist nok indtil nu den koldeste sommer siden 1987, men det husker børnebørnene ikke og de hoppede gladeligt i vandet sammen med os, der skulle passe på dem.

Lørdag aften var afsat til social samvær med god mad og vin. Om søndagen tog vi til Sommerland Sjælland, hvor alle havde årskort. Her fik vi godt nok en forskrækkelse af de få. Først på eftermiddagen kom der et tordenvejr forbi, og vi var flere hundred gæster, der søgte ly i en åben bygning – en stålkonstruktion heldigvis, for lynet slog ned i bygningen så gnisterne sprang rundt under taget. Tordenskraldet kom samtidigt og mange gæster skreg af forskrækkelse – en oplevelse som jeg aldrig vil glemme. Heldigvis var et en stålkonstruktion, der beskyttede os som et Faradays Bur.

Efter denne dejlige weekend sidder vi bedsteforældre tilbage og glæder os over de to familiegenerationer, som vi har været med til at sætte i værk. Det er en rigdom at kunne samle familien på denne måde.

 

Comments are closed.