Folkedomstolens betydning

Holte, den 30. marts 2023

For få dage side meddelte pressen, at rigspolitichefen Thorkild Fogede var ”blevet renset” og genindsat i sit embede. Det var den tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam sammen med to landsretsdommere, der havde genvurderet sagen efter at Minkkommissionen med landsretsdomme Michael Kistrup tidligere havde afsagt deres afgørelse.

Derefter blev som konsekvens den tidligere disciplinære advarsel mod Barbara Beatrice Berthelsen (BBB) trukket tilbage. Og så sidder pressen og oppositionen tilbage og udtaler sig om, hvordan en kan skurken bag hele minksagen slippe så billigt. Stor forargelse. For ”Thorkild er en helt, der loyalt passer på Danmark og BBB er er magtbegærlig manipulator der dygtigt sletter alle spor efter sine ugerninger”. Hvor er retfærdigheden i denne sag, spurgte både pressen og mange oppositionspolitikere.

Lige nøjagtig her må vi glæde og over, at Danmark tilstræber at være et retssamfund, og at vi har et demokrati, der fungerer nogenlunde godt. Vi skelner mellem politisk ansvar og juridisk ansvar og skal være glade for at den tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam sammen med to landsretsdommere tog en juridisk korrekt beslutning, selv om den gik folkedomstolen imod.

Folkedomstolen har gennem mange hundred år været med til at sikre en vis retfærdighed i vores samfund. Sladder har været den vigtigste metode til at opretholde orden i lokalsamfundet dengang, hvor kongen og hans ministre ikke havde den store rækkevidde. Jeg er selv opvokset i en lille vestjysk landsby, hvor respekten for bureaukraterne i København var ikkeeksisterende. Men negativ landsbysladder var en særdeles alvorlig sag. Folkedomstolen havde talt baseret på Janteloven. Tænk på de landsbyboere, der i 1945 af folkedomstolen blev dømt ”Tyskervenlige”. De blev udstødt af lokalsamfundet med en livstidsdom på at være tyskervenlige og måtte dermed acceptere en bundplacering i lokalsamfundets hierarki. De blev fx ikke inviteret med til mine forældres sølvbryllup på kroen mange år senere.

I dag har Folkedomstolen og Janteloven fået et negativt ry. Men Danmark var efter min mening aldrig blevet et retssamfund uden denne historiske fortid.

Domstolene er en af demokratiets tredeling af magten. Og tak for det. Lige nu ser vi Israels befolkningens oprevethed over, at politikerne forsøger at svække Israels højesteret. Tilsvarende oprør i befolkningen har vi tidligere set i Ungarn, Tyrkiet og Polen. Demokratiet svækkes, når de politiske magthavere forsøger at kortslutte magtens tredeling.

Er det retfærdigt, at BBB kun skal have en advarsel og efterfølgende en undskyldning for, at denne advarsel var uretfærdig? Folkedomstolen siger ”nej”. Tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam sammen med to landsretsdommere siger indirekte ”ja”.

Vi skal være glade for, at vi i vores danske demokrati har bevaret folkedomstolen og samtidigt indført de juridiske domstole. Det er en almen forventning, at disse to domstole skal være enige. Men denne holdning er ikke demokratisk vil jeg påstå. Vi skal acceptere at disse to domstole kommer til forskellige resultater, og har hver sit sæt af disciplinære straffe.

Kan BBB dømmes for med sin truende og intimiderende adfærd at have slået alle mink ihjel?

Domstolen: Svaret er ”nej” siger tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam. Der er ingen beviser, for de er evt. slettet på mobilen.

Folkedomstolen: Svaret er et rungende ja. ”BBB er magtbegærlig, intimiderende, manipulerende og fik den søde og rare Mogens Jensen smidt ind under bussen som syndebuk for hendes handlinger” ifølge sladderpressen. 

Hvad er folkedomstolens straf? Den er ganske alvorlig for både BBB og hendes chef:

  • For det første påførte hun chefen øgenavnet ”Slette-Mette” – et stort tillidsbrud.
  • BBB blev svinet til i pressen
  • Oppositionen (de Radikale) fik nedsat en mink kommission med Michael Kistrup i spidsen, så man var nogenlunde sikker på kommissionens udfald
  • Så fik de Radikale gennemtrumfet et valg i utide.

Folkedomstolens straf var hård. Mette måtte kæmpe for sig eget politiske liv og bedyrede, at hun ikke vidste at loven var blevet brudt, og som hun sagde: ”Havde jeg vist det, så havde jeg selvfølgelig sagt det”.

Jeg tror på Mettes forklaring, for jeg har tillid til at hun er et godt menneske. Men hun siger samtidigt indirekte, at BBB burde have orienteret hende. Og de slettede SMS’er spøger stadigvæk.

BBB’s magt er i dag stækket – takket være Folkedomstolens dom.

Sådan virker vores demokrati. Vi giver magt til dem, som vi har tillid til og stækker dem, som misbruger vores tillid – og tak for det. Danmark er ud fra et retfærdighedssynspunkt et godt sted at være borger. Kun den juridiske domstol kan straffe borger med bøder og fængsel. Men folkedomstolen kan stække magten hos de personer, som vi føler misbruger den.

MVH / CR

Comments are closed.