Holte, den 5. juli 2022
I 1983 var jeg med SAS fra København til Los Angeles, hvor vi fløj hen over Grønlands indlandsis i de smukkeste solskin. Jeg sad ved vinduet på Business Class og beundrede den helt aldeles smukke udsigt. Dengang lovede jeg mig selv, at en dag skulle jeg til Grønland og gå tur på isen.
I maj 2022 blev drømmen til virkelighed. Nu kunne det ikke vente længere, da turen kan være fysisk anstrengende, hvis man ønsker at vandre i den barske natur efter at have rundet de 70 år.
Ruten som vist i Stjernegaars katalog
Min hustru og jeg valgte at rejse med Stjernegaard, der var lidt dyrere end de andre rejseselskaber, men når en tur koster op mod hundred tusind for to, så kan nogle få tusind kroner ekstra for rejsens pris være ligegyldig.
I korthed var turen tilrettelagt, så vi fløj til den gamle amerikanske lufthavn fra krigens tid, Sdr. Strømfjord, der er anlagt et forholdsvis fornuftigt sted i forhold til naturen og vejrforholdene. De andre lufthavne ved de største byer er vejrmæssigt langt mere ustabile og kan være lukket i dagevis. Herfra kørte vi ad en elendig grusvej ca. 60 km ind til kanten af indlandsisen, der rejste sig nærmest lodret flere hundred meter i højden. Et fantastisk syn, hvor jeg forestillede mig moræneområdet midt gennem Jylland under den tredje istid for 20 tusind år siden. Ad ufremkommelige stier kom vi op på isen ved punkt 660. Derfra kunne man vandre de næste tusind km ind over isen uden at møde nogen. Men det undlod vi at gøre, og det er i øvrigt særdeles farligt på dette tidspunkt af året, hvor isens overflade smeltede under den varme sol, der skinnede næsten døgnet rundt.
Efter et par dage fløj vi med en lille propelmaskine til Jakobshavn (Ilulissat), som efter min mening er det smukkeste sted på turen og måske på hele Grønland. Jeg skriver ”på” med vilje. Se mere om den del af turen her>>
Efter fire dage i Ilulissat gik turen videre til søs med fjordbåden til Godthåb (Nuuk), hvor vi undervejs lagde til kajs ved byerne på ruten. Se mere om den del af sejlturen med kystbåden her>>
Turens sidste større ophold var i Nuuk, som er hovedbyen, og som virker som en magnet på alle bostederne og øvrige småbyer. Nuuk er den eneste by på Grønland, der på en god dag kunne minde om en dansk provinsby. Se mere om opholdet i Nuuk her>>
På kystbåden mødte jeg en forfatter, Darren McLean, der skrev rejsebøger. Vi kom i god snak og han opfordrede mig til at læse uddrag fra rejsebeskrivelserne på: https://www.taste2travel.com/greenland-travel-guide/
Den officielle rejseplan fra Stjernegaard kan ses her>>
MVH / CR