Holte, den 3. juni 2024
Island er et meget smukt land med en barsk natur, der næppe kan genfindes andre steder. Det skyldes især de geologiske og klimatiske processer som konsekvens af de tektoniske pladers bevægelser. Det er velkendt, at Nordamerika og Eurasien bevæger sig væk fra hinanden med et par centimeter årligt. Den store revne midt i Atlanterhavet åbner op for den flydende magma under jordskorpen og for 16 millioner år siden dukkede Island op over havets overflade. Siden da er Islands areal vokset til de nuværende 103.000 km2, hvilket er ca. 2½ gang Danmarks areal. Islands arealer forøges stadigvæk som følge af vulkansk aktivitet.
Sidste år i september var min hustru og jeg på vulkanvandring i Islands sydvestlige område. Det er bl.a. der, hvor vulkanen ved Grindavik lige nu udspyr vulkansk magma 50 meter op i luften i en sprække på ca. 2 km. Rejsen sidste år er i korthed beskrevet her>>
Under sidste års rejse besluttede vi, at besøge den øvrige del af Island på en rundtur i lejet bil. Turen blev arrangeret af Team Island, som vi rejste sammen med i september 2023.
Rejsetidspunktet kunne vi selv bestemme, så vi valgte slutningen af maj og starten af juni af flere årsager. Statistisk set er vejret det bedste, som man kan håbe på. De fleste veje er genåbnet efter vinterens snedynger. Turistsæsonen er ved at komme i gang efter vinteren, hvor beboerne endnu ikke er blevet turistmætte. Vi blev modtaget med stor venlighed alle steder. Og til sidst bør det nævnes at myggene og andet utøj stadigvæk holder vinterferie.
Den første dag kørte vi direkte fra Keflavik lufthavn mod sydøst (turkis rute) til vores overnatningssted på en bondegård, som vi kendte fra sidste gang. På den måde blev starten på rundturen en logisk forlængelse af sidste års tur til Island.
Den næste dag (rød rute) gik turen langs sydkysten gennem de store flade områder, hvor smeltevandet fra bjergene løber ud. Der var flere spektakulære vandfald og tre steder, hvor isbjergene sejlede ud fra gletsjer tungen. Vejret var perfekt, så der kom mange fotos i kassen.
På dag tre (blå rute) kørte vi i det sydøstlige hjørne på kanten mellem bjergene og havet. Det var ud og ind på alle fjordene, da Island i modsætning til Færøerne, ikke har tømt statskassen på lange tunneller. Til gengæld brændte de formuen af på økonomiske spekulationer i forbindelse med finanskrisen i 2008. De små byer i dette område er trafikmæssigt rettet mod havet på samme måde som de Grønlandske byer.
Den fjerde dag (mørkegrøn rute) kørte vi i højlandet med masser af sne på begge sider af vejen og med smukke vulkaner på behørigt afstand. Igen var vi heldige med vejret. Enorme store vandmængder løb ud fra sneområderne mod havet mod nord, hvor vi flere steder besøgte de spektakulære vandfald. Da vi kom til kystbyen Husavik kunne vi på havnefronten få vores aftensmad mens vi sad i solen, og hvor temperaturen var 22 grader. Samme dag kunne vi se, at man havde 8 grader i Reykjavik.
I Myvatn området (lyserød rute) ligger de spændende turiststeder inden for en radius på 30 km, så det var vi hele dagen. Vi gik på kanten af vulkaner, og i en stort svovlstænkende hot spot område (kaldt helvedes køkken). Sidst på dagen var vi nogle timer i et stort badeområde magen til den blå lagune syd for Reykjavik. Der var flere bade, hvor temperaturen blev styret mellem 37 og 42 grader ved at blande kogende vand fra undergrunden med smeltet sne fra bjergene.
På nordkysten (turkis rute) måtte vi stoppe mange gange for at fotografere landskabet. Der var bl.a. de mest vandrige vandfald, der fik jorden i nærheden til at ryste. Efter denne oplevelse var vi blevet mættet med spektakulære vandfald. Vi stoppede et par timer i byen Akureyri, der er hovedstaden i den nordlige del af Island. Det er en universitetsby. I stedet for at køre gennem den lange betalbare tunnel før byen valgte vi den gamle hovedvej rundt om bjerget. Det viste sig at være en særdeles smuk tur med udsigt over fjorden.
I den nordvestlige del (grøn rute) kørte vi gennem flotte landskaber med mange heste i dal områderne. Her besøgte flere historiske steder og et frilandsmuseum, hvor man kunne se, hvordan befolkningen boede og levede for 100 – 200 år siden. For 125 år siden boede ca. 80 procent af befolkningen stadigvæk på landet i primitive huse bygget af tørv.
Snæfellsnes halvøen (mørkegrøn rute) kræver en hel dag. Det er et aktivt vulkans område, der indeholder det meste af det man bør se, hvis man kun har få dage på Island. Klippeformationerne på kysten er særdeles spektakulære med tusinder af fugle, der bygge reder på de næsten lodrette klipper. De smukkeste byer er Arnarstapi og Stykkishólmur. Igen var vi heldige med vejret.
De sidste to dage tilbragte vi i centrum af Reykjavik. Her fik vi set mange af de ting, som vi ikke nåede på vores tur sidste år.
Befolkningen
Nationalmuseet har en fin udstilling af livet på Island siden de første beboere kom til øen for godt tusind år siden. Det kan anbefales at anvende den audioguide, der via mobilen på dansk fortæller om alle de udstillede detaljer.
DNA analyser viser, at de første beboere var mænd fra Norge. De var sandsynligvis fredløse eller havde tabt i de interne norske rivaliseringskrige. Kvinderne kom i høj grad fra det nordlige England og Irland, og man mener, at de fleste med tvang blev ført til Island. Livet i den barske natur har præget befolkningen, der i flere omgange er blevet halveret som følge af sygdomme. For 100 – 150 år siden udvandrede en stor del af befolkningen til især Canada, og siden har der været tætte bånd mellem de to nationer.
Livet på Island har ikke været for tøsedrenge og svage sjæle. Man mærker stadigvæk en både fysisk og mental styrke i den Islandske befolkning, der efter sigende også er særdeles arbejdsom. I 1849 opsagde Island det politiske samarbejde med Danmark. Argumentet var, at Island havde en aftale med den enevældige konge – ikke med staten Danmark. Senere fik Island selvstyre og det var aftalen, at denne skulle genvurderes i 1944. Men der var Danmark besat af Tyskerne, så Island opsagde bare aftalen ensidigt. Da Danmark fik sin selvstændighed efter krigen, så var Island ikke længere en del af Danmark.
Men de gode relationer mellem Island og Danmark er velbevarede – både politisk og via kultur- og venskabsforeninger. Flere Islændinge har fortalt mig, at man er meget taknemmelig for, at Danmark tilbageleverede de Islandske Sagaer for 30-40 år siden.
Holte, den 3. juni 2024
Carsten Riddersholm