Holte, den 27. juli 2019.
Vandring på Månen den 21. juli 1969
Der er nogle få hændelser, hvor man kan huske tid og sted. For mig var månelandingen én af dem. Den 21. juli 1969 hørte vi kl. 7 i “pressens radioavis”, at den første astronaut, Neil Armstrong, var trådt ud af månelandingsfartøjet og gik på månen. Her 50 år senere genser vi optagelserne fra dengang og evaluerer, hvad denne markante hændelse har betydet for os.
I 1983 besøgte jeg Kennedy Space Center i nogle dage. Jeg var så heldig at møde en pensioneret oberst, der havde været ansat hos NASA i 1960’erne og for ham var Apollo projektet hans store livsbedrift. Vi talte længe sammen om forholdene på Nasa og den intensitet, hvormed man arbejde på det han kaldre “rumkapløbet”. Her begyndte jeg virkelig at forstå , hvor bange amerikanerne havde været for Sovjet i begyndelsen af den kolde krig. Især opsendelsen af Sputnik 1 den 4. oktober 1957 og Cuba-krisen i oktober 1962 havde fået mange amerikanere til at tro, at en tredje verdenskrig med atomvåben var uundgåelig. For mange amerikanere var rumkapløbet en kamp om liv og død. Først ved mødet med den pensionerede oberst i Kennedy Space Center gik det op for mig, hvor farlig den kolde krig havde været og stadig var i 1983.
En helt anden ting, der for alvor gik op for mig, var at de teknologiske tigerspring for at gennemføre månelandingen nu var begyndt at komme civilsamfundet til gode. Blot for at nævne nogle eksempler:
- Computerens udvikling fra at være en tonstung kolos til at veje få kilo, så den kunne være med i rumkapslen. Fx styrtede nogle raketter til jorden i 1960’erne fordi computeren ikke var hurtig nok til at måle og justere kursen. Computerens regnekraft i forhold til vægt var afgørende for Apollo projektet.
- Alle instrumenter på Cape Canaveral var analoge. På månelandingens tidspunkt var kontrolcentret flyttet til Houston, og instrumenterne og kommunikationen var digitaliseret.
- Mange nye og nyttige materialer var blevet udviklet som en del af Apollo projektet. Lysledere, der i dag er altafgørende for vores Internet, fik et kraftigt teknologisk løft.
- Materialer til rumdragter, recirkulering af væsker, stærke materialer med lille vægt blev udviklet. I dag benytter vi videreudviklingen i vores beklædning – både til normal brug og under ekstreme forhold fx bjergbestigning.
Kort sagt. Den Vestlige Verdens teknologiske forspring, som resten af Verdenen senere kopierede og videreudviklede, kan for en stor dels vedkommende tilskrives de videnskabelige udviklinger, som månelandingsprojektet fordrede.
I 1979 skiftede jeg karrierespor til IT-branchen, da jeg blev ansat hos IBM som systemkonsulent. Denne mulighed havde nok ikke været til stede, hvis månelandingsprojektet ikke var blevet igangsat af Kennedy den 25. maj 1961.
Rumkapløbets start
Ved aftenbordet den 6. oktober 1957 sad min far og læste forsiden af avisen. Pludselig sagde han “Nu bliver der krig”. Som otteårig blev jeg lidt bange og spurgte hvorfor: “Russerne, sagde han, de er nu kommet foran amerikanerne og så bliver der krig”. Cuba-krisen kom præcis 5 år senere. Gudskelov, han holdt hånden over os dengang.
