Holte, den 13 januar 2021
Det har været et begivenhedsrigt år, og her i den mørke vinter er der tid til refleksion. Der er dog en hændelse, som har været vanskeligt at forstå og sætte på plads i en logisk kontekst, og det er den måde MeToo bevægelsen bliver håndteret på.
Det meste af tiden har jeg alene set MeToo bølgen som et nyttigt og retfærdigt kulturopgør, men medaljen har også en bagside. TV2’s programdirektør har lige optrådt på statslig TV og forklaret, hvorfor hun fyrede Jes Dorph-Petersen. Jeg havde en forventning om, at man som magtfuld chef ikke behøvede at demonstrere sin magtfuldkommenhed og emotionel afsky mod en fyret medarbejder. Men det var den adfærd, som jeg så TV2’s programdirektørs side.
En ting er, at man som chef kan blive nødt til at tage afsked med en dygtig og vellidt medarbejder, men det er fuldstændig unødvendigt at tilføje et karaktermord på den i situationen svage part.
Magtfulde kvinder kan være forfærdelige og opføre sig så magtfuldkommen og så enerådigt, at man får en dårlig smag i munden. Det er ok, at den svage part i en konflikt benytter sig af grovere metoder end den stærke part. Men når kvinder har fået magt, så har de at opføre sig anstændigt – ellers modarbejder de den ønskede kvindefrigørelse.
Når det så er sagt, så er MeToo bevægelsen særdeles velkommen som det opgør, det er mod magtmisbrug.
Men er det ikke ok, at begå karaktermord på udvalgte hadeobjekter på grundlag af 20 år gamle udokumenterede hændelser? I vores Danmarkshistorie har vi et meget sort kapitel med hekseafbrænding. Pøblens higen efter at finde syndebukke var et fænomen, som vi bør lægge bag os i den civiliserede udvikling. I dag er vi stolte over at have en retsstat og udvise respekt for individets rettigheder.
For et par årtier siden blev der foretaget en stribe karaktermord på mænd i pleje- og undervisningssektoren som følge af nogle brodne kar. I dag er der kun få mænd tilbage i vuggestuer og børnehaver og i indskolingen. Heksejagt har forfærdelige konsekvenser og et taber-game for alle parter.
Efter min mening er en fyring som følge af nogle tidligere ubeviste MeToo episoder en personalesag. Ingen har krav om at beholde sit job. Enhver kan blive fyret uden rettergang. Men det skal gøres på anstændig vis. Og der har nogle kvinder meget at lære. Drop jeres had mod mænd. Det er en tabersag for os alle.
MeToo bevægelsen er en sund justering mod ligeværdighed. Man kan godt være ligeværdig selv om der er stor forskel i magtforholdet. Magt er ikke en indbygget egenskab. Den beror på andres tillid, som man via handlekraft og en høj moralsk standard har gjort sig fortjent til.
Magt korrumperer har man altid sagt. Og risikoen er magtmisbrug. Vi har mange eksempler på store ledere, der ikke tabte deres moralske kompas undervejs. Men vi har desværre langt flere, der falder for fristelsen at misbruge den tildelte magt. Og netop her har MeToo bevægelsen sin store mission. Konsekvensen af magtmisbrug bør være, at magten tages fra dem. Længere er den ikke.
Kvinfo har ofte udtalt sig i MeToo sager. De udtaler sig altid fornuftigt og balanceret. Vi har ikke behov for tabere i denne vigtige sag.