Så blev jeg 70

Holte, den 23. oktober 2018.

I søndags var det 70 år siden at jeg blev født på Bakkegaarden i Gjesing nord for Esbjerg.

At fylde 70 er både dejligt og lidt bekymrende. Dejligt at have haft 70 gode år at se tilbage på – ikke mindst at opleve et rigt netværk af familie og venner, der altid er tæt omkring én. Men også lidt bekymrende for livslængden har også sine naturlige begrænsninger, som man må lære at leve med. Dog har jeg indtil nu været forskånet for større sygdomme og det er jeg meget taknemmelig for.

Fødselsdagsfesten var en rigtig god oplevelse. Den blev holdt på samme måde, som jeg kender fra min hjemegn i barndommen med flere dages forberedelser og så et brag af en fest og derefter glæden over at have holdt festen.

For en gangs skyld deltog jeg i en fest uden at medbringe mit fotografiapparat, men kun efter at have sikret mig andre fotografer ved festlighederne. Tak til fotograferne. Tak til gæsterne for gaverne og talerne og specielt tak til min hustru for at forberede og holde festen.

MVH / Den glade fødselar

Comments are closed.