Holte, den 5, april 2025
Er der udbrudt en økonomisk verdenskrig?
Mine spekulationer: Inden for den sidste uge er mine aktier faldet 18,4 procent. Hvad sker der? Og hvor længe fortsætter nedturen? Og hvornår skal man slå til og investere igen i aktiemarkedet?
Mine forhåbninger: Trumps gode venner på første række er blandt verdens rigeste. Når mine få aktier er faldet med godt 2 millioner inden for den sidste uge, så er jeg forhåbentlig i samme båd som Trumps venner, der tilsvarende har tabt mange billioner. Min simple konklusion er, at Trumps såkaldte venner (Elon Musk, Mark Zuckerberg, Jeff Bezoz, Tim Cook mf.) mister det meste af deres opsparinger og formuer på grund af Trumps toldpolitik, så bliver de nok ret sure – håber jeg.
Dagbladet Børsen skrev her til morgen: ”I en militær krig ville situationen nu være den, at fjendens faldskærmstropper er landet. Ud for kysterne flyder hangarskibe og andre flådefartøjer rundt. Angrebet er større, end forsvaret var forberedt på. I en handelskrig skal man også forsvare sig. Med indbygget fare for at krigen eskalerer, og antallet af ofre stiger. Kina er det første land til at gå til modangreb mod USA. De har indført en told på 34 pct. på amerikansk import. Svaret var ventet, kineserne havde advaret om det, men alligevel får det globale investorer til at tømme glasset med de sidste stærke nervepiller”.
Resumé
Trump har startet en global handelskrig med sine toldsatser. Det har vi aldrig prøvet før på global plan og toppolitikernes erfaringer er minimale. De seneste toldkrige var lokale i den Vestlige verden. Vi oplevede Boston Tea Party i 1773 og præsident Hoovers tåbelige toldkrig i 1930. Men siden har vi ikke haft alvorlige toldkrige – især fordi verdens mest magtfulde ledere forstod, at de negative konsekvenser var langt større end fordelene.
Men Trump lever i fortiden og ønsker fortidens Amerika tilbage i nutiden med sin MAGA kampagne. Det er rent romantik og uden for enhver realistisk udenrigspolitik. Aktiemarkedet, som måske er verdens mest magtfulde stakeholder, har vendt tommelfingeren nedad: ”It’s never going to work”.
Trumps isolationspolitik er lige så enøjet, romantisk og skadelig som præsident Hoovers isolationspolitik indført i 1930. Men Verden er kommet videre, og de globale reaktioner vil nå højder, som vi aldrig før har set i en toldkrig.
Vi venter med spænding på, hvad morgendagen bringer. Aktiemarkedet vil give os en indikation.
Tidligere toldkrige
De to første store toldkrige ændrede Verden for altid. Det vil den tredje og nuværende toldkrig sandsynligvis også gøre.
- Første store toldkrig: Boston Tea Party i 1773
- Anden store toldkrig: Præsident Hoovers toldlov i 1930
- Tredje store toldkrig: Trumps Liberation Day den 2. april 2025.
Kort analyse af de tre store toldkrige
De to første toldkrige er blevet analyseret til bunds, og der er blandt eksperter ingen størrer uenigheder om de konsekvenser, som disse medførte. Så det er et godt udgangspunkt for analysen. Den tredje og nuværende toldkrig kender vi ikke resultaterne af. Der er mange scenarier i spil. Dem der rammer det fremtidige scenarie bedst, vil blive rige ved at investere, når aktiemarkedet når bunden og efterfølgende bevæge sig opad til forventeligt nye højder.
1. Boston Tea Party i 1773
Fra Danmarks Nationalleksikon:
Boston Tea Party var en protestaktion, som medvirkede til at udløse Den Amerikanske Revolution.
Efter en række ydmygende nederlag i forsøget på at påligne de nordamerikanske kolonier skat forsøgte det britiske parlament at lægge importafgift på den te, som fragtedes til Boston på britiske skibe.
Modstanden mod de nye toldbestemmelser koordineredes af Samuel Adams, som ved midnat den 16. december 1773 sendte en gruppe kolonister forklædt som mohawkindianere om bord på tre britiske skibe. Tekasserne blev smidt i vandet, og briterne blev latterliggjort.
Episoden i Bostons havn kan nærmest sammenlignes med vore dages politiske happenings. De britiske myndigheders svar var at lukke havnen og indskrænke Massachusetts’ selvstyre. Den opsparede vrede, som aktionen var udtryk for, lod sig imidlertid ikke dæmpe, og allerede i april 1775 kom det til væbnede sammenstød mellem amerikanske og britiske tropper ved Lexington og Concord nær Boston.
Parlamentet betragtede herefter Boston som hovedsæde for modstanden og søgte derfor at isolere byen og Massachusetts ved en række indskrænkninger af koloniens selvstyre. Konflikten optrappedes, indtil den kulminerede med Uafhængighedserklæringen 1776.
Konklusion: Den første toldkrig, der startede i London, førte til den amerikanske uafhængighedskrig. Dermed mistede England sin dominans over Nordamerika.
2. Præsident Hoovers toldkrig i 1930
Fra magasinet Historie:
I 1930 satte USA’s præsident Herbert Hoover (1874-1964) sin signatur på en af de mest berygtede handelslove i historien: Smoot-Hawley-toldafgiften.
Loven hævede toldsatserne på over 20.000 importvarer for at beskytte arbejdspladser, virksomheder og landbruget i USA mod udenlandsk konkurrence.
Men i stedet blev resultatet en ødelæggende told-krig, der fik verdenshandlen til at kollapse og sendte USA til tælling.
USA’s økonomi ramte bunden
Flere lande indførte gengældelsestold på amerikanske varer, og resultatet blev en global handelskrig, hvor lande lukkede deres markeder for hinanden for at beskytte deres egne økonomier.
Verdenshandlen faldt med over 65% fra 1929 til 1934 – og for USA blev resultatet katastrofalt.
Den amerikanske eksport faldt med over 60%, og virksomheder og bønder, som ellers skulle have nydt godt af beskyttelsen, gik fallit, fordi de ikke kunne sælge deres produkter.
Samtidig blev arbejdsløsheden mere end tredoblet fra 8% til 25%, mens USA’s BNP blev næsten halveret.
Konklusion: Den anden toldkrig var lige så katastrofal for USA, som den første toldkrig var for London. Nedturen blev den mest alvorlige økonomiske krise i nyere historisk tid. Den bredte sig til Europa, hvor Hitler udnyttede befolkningens vrede over den økonomiske fattigdom i middelklassen. Først engang i 1933 begyndte situationen langsomt at vende i USA med FDR (Roosevelt) som ny præsident, der introducerede ”New Deal” rehabiliteringsprogrammet. Europa kom sig ikke rigtig over den økonomiske depression, men styrede mod Anden Verdenskrig.
3. Præsident Trumps ”Liberation Day” 2. april 2025
I 2024 gik Trump til valg på:
- Make America Great Again (MAGA). Kampagnen taler for sig selv.
- ”Drain the swamp”. Ud med eliten i Washington. The deep state var blevet selvfede i deres globale eventyrer og har efterladt den jævne amerikaner på perronen.
- Stop krigen i Ukraine. Det ville tage en dag og dermed ville USA spare flere hundred milliarder fremover. Biden havde tidligere med Kongressens godkendelse brugt milliarder på krigspakker til Ukraine. Disse besparelser ville gøre amerikanerne meget mere rige ifølge Trump.
- Fabrikker og arbejdspladser skal tilbage til USA. Obamas og Bidens havde via globaliseringen frarøvet den jævne amerikanske industriarbejder de gode jobs med en stabil indtjening. Toldmure (det smukke ord ”tariffs”) vil får resten af Verdenen til at flytte deres fabrikker til USA og dermed genoplive industriarbejdernes storhedstid, som den var kendt i 1960’erne.
De amerikanske vælgere købte budskaberne ved valget i november 2024. Og nu er Trump ved at gennemføre de store planer via dekreter. Lige nu overskrider han sine beføjelser som præsident i forhold til Kongressen, men ingen har magt til at stoppe ham. Den 2. april 2025 annoncerede Trump sin strategiske plan som “Liberation Day”.
De amerikanske vælgere købte budskaberne ved valget i november 2024. Og nu er Trump ved at gennemføre de store planer via dekreter. Lige nu overskrider han sine beføjelser som præsident i forhold til Kongressen, men ingen har magt til at stoppe ham.
Krigsanalyser
Krige er blevet analyseret gennem årtusinder. Men den mest avancerede analyse blev publiceret 1532. Den blev skrevet af Niccolò Machiavelli i 1513 med titlen ”Il Principe” (Fyrsten). Teorierne var udformet på erfaringerne fra den heftige rivalisering af de europæiske fyrstendømmer og kejserriger i starten af 1500 tallet. Bogen er trods sine 500 år stadigvæk højaktuelt. Putin følger den slavisk, og man kan se hvor langt han er kommet. Han har på 25 år rejst Rusland fra de døde.
Den anden store analyse blev skrevet i perioden 1816 – 1930 og blev publiceret i 1832. Den blev skrevet af Carl von Clausewitz med titlen ”Vom Krige”. Teorierne var udformet på erfaringerne fra Napoleonskrigene i årene forinden.
I respekt for den Kina, som også benævnes ”Tusindårsrivalen” bør Sun Tzus strategiske teorier fremhæves. Disse er nedskrevet i bogen ”Kunsten at føre krig” med undertitlen ”Den vigtigste bog om strategi, verden endnu har set” af Sun-tzu. Den kinesiske filosof levede for ca. 2.500 år siden og præger stadigvæk grundtankerne i den politiske tænkning.
Jalta 2025
Jaltakonferencen var et topmøde i slutningen af 2. Verdenskrig mellem Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin, afholdt i Livadiapaladset ved Jalta på Krim 4.-11. februar 1945. På Jalta konferencen blev de nye grænser efter Hitlers fald trukket. Alle tre toppolitikere kendte krigskunsten bedre end nogen anden politiker. Det var jævnbyrdige på alle måder og forhandlingsresultaterne afspejlede styrkeforholdet efter Anden Verdenskrig..
Jalta 2025. Hvad har vi i dag? En strategisk og taktisk klog Putin, der kender krigskunsten på højeste niveau. Verdens næstmest magtfulde præsident, Xi Jinping, der har de Kinesiske ambitioner dybt rodfæstet i Sun Tzus krigsfilosofi. Og hvad stiller USA op med? En ignorant byggematador, der gennem de sidste årtier har løjet og svindlet sig til sin rigdom, og som i dag er ”salgsdirektør” for de allerrigeste i USA. Hvor mon Jalta 2025 forhandlingerne ender?
Lærdommen fra militære krige
Den amerikanske borgerkrig (1861 – 1865) blev usædvanlig og overraskende blodig. Det skyldes den militære kapacitet som følge af industrialiseringen i USA. Første Verdenskrig blev af mange vurderes som ”en gåtur i parken”. Den blev til europæernes overraskelse langt mere blodig end nogen havde forudset. Igen på grund af industrialiseringens fremdrift i især England og Tyskland. Anden Verdenskrig blev endnu mere blodig end forudset. Igen på grund af industrialiseringens effektivitet. Den Tyske krigsmaskine var ikke til at stoppe. Det blev Rusland med 27 millioner døde, der kørte Hitlers krigsmaskine træt. Noget, der ofte bliver overset i den historiske fortolkning i Vesten.
Efter Anden Verdenskrig havde Verdenen fået nok. Aldrig mere storskala krig. Det førte til aftaler og institutioner, der fremover skulle begrænse de militære kriges omfang. FN blev grundlagt i 1945, Nato i 1949. Det, der i dag er EU, blev grundlagt i 1952. Senere kom handelsaftalerne (Nafta, Gatt, WTO osv.) Alt med hovedformålet at undgå en Tredje Verdenskrig.
Siden 1945 har der ikke været nogen storskalakrig. Kun proxy-krige i begrænset territorier og med relative lave tabstal i forhold til tidligere. Da Cuba-krisen opstod i 1962, så hele Verden ind i en altødelæggende atomkrig. Nu havde selv toppolitikerne og de femstjernede generaler fået en forskrækkelse. Den røde telefonlinje blev oprettet direkte mellem Kennedy og Krustjov, og diplomatiet blev styrket i et omfang, som ikke tidligere set.
Ukraine-krigen, som er en proxy-krig mellem USA og Rusland (+Kina) er den mest alvorlige militære krig siden 1945, og selv her ser vi en nøje afregnet politisk dosering og styring. Biden/Trump og Putin styrer krigens tilførsel af våben og dermed krigens daglige tab af menneskelig og ødelæggelser. Proxy-krigen er under politisk kontrol.
Konklusion: Siden 1945 har Verdens topledere været i stand til at holde alle militære krige under politisk kontrol og begrænset disse til mindre militære rivaliseringer, der selvfølgelig er gået hårdt ud over de mennesker, der bor på et uheldigt geografisk område så som Ukraine og Gaza. Man har lært via erfaringer, at der er grænser for, hvad man i den nuværende verdensorden kan opnå med militær magt.
Global erfaring med Toldkrige
Vi har aldrig haft en global toldkrig, og den sidste alvorlige toldkrig var for knap hundred år siden. Vi står uden erfaringer og uden de institutioner, som begrænser toldkrigens omfang. I toldkrigen står vi med en politisk uerfarenhed på samme niveau som vi stod med militær krigsførelse før Første Verdenskrig. Dengang havde krigens parter en naiv forståelse af, at de let kunne overvinde fjenden. Man troede på krigen hurtigt og let kunne vindes via ”escalation dominance” (nationens evne til at kontrollere et eskalationsmønster i konflikten og dermed kunne dominere og afskrække fjenden. Den tyske blitzkreig mod Polen i 1939 var et eksempel). Seksdagskrigen i Israel i 1967 demonstrerede også en overlegen militær magt, der satte fjenden til vægs på få dage.
Trump har altid brug taktikken ”escalation dominance”. Det gjorde han i skolegården, da han var lille. Det gjorde han som byggematador. Det gjorde han mod de republikaner, som var imod ham osv. Trump kender ingen anden taktik. Man kan læse hans egne bøger og andres bøger om Trump vedrørende dette emne. Fx meddelte Trump i 2024, at han ville afslutte Ukraine krigen på én dag. En total overvurdering af egen magtposition. Trump mente ikke, at han behøvede at tage Ukraine og Europa med i alliancen, da USA og Rusland førte fredsforhandlinger i Riyadh. Igen overvurderede Trump sin egen magt og undervurderede situationens kompleksitet. Det samme som vi ser i Trumps toldkrig.
I toldkrigen tror Trump tilsyneladende igen på, at han som verdens mægtigste mand kan tryne de andre via ”escalation dominance”. Men som skrevet under Jalta 2025, så er han op mod top politikere, der er langt mere snu, så kampen bliver sandsynligvis jævnbyrdig.
Konklusioner
Konklusion: På grund af manglende erfaringer fra tidligere førte toldkrige, så skal alle lære krigens regler og begrænsninger. Det kan tage lang tid og medføre store ødelæggelser. Men i forhold til militær krig, så kan ødelæggelserne hurtigt blive afhjulpet. Trump vil aldrig indrømme, at han tog fejl, men måske kan hans rige venner, som bekymrer sig om aktiekurserne på deres firmaer, overbevise Trump om at søge en anden kurs. Og vi kan være helt sikre på, at Trump vil beskylde andre for at sabotere hans “smukke strategiske planer”. Tilsvarende militær magt som politisk værktøj, så vil man lære at værktøjet ”told” også har stærkt begrænsede muligheder som politisk værktøj.
Aktiekurserne i de forskellige geografier og industrier er en af de bedste indikationer på, hvor toldkrigen fører os hen.
Og helt sikkert: Verden bliver ikke den samme igen efter toldkrigen. Dette er er at sammenligne med et jordskælv som toldkrigen i 1773 og 1930.
Håber på jeres forståelse for, hvad Trump har gang i, og hvordan Danmark og EU skal tage deres modforholdsregler. Ingen grund til at udvise ydmyghed. Danmark og Europa må står i sin egen magt, hvilket tilsyneladende også sker.
Både den danske statsminister og udenrigsminister har udført er formidabelt arbejde denne uge med hensyn til Grønlandskrisen,
Måske har Trump gjort sig uvenner med så mange magtfulde stakeholders, at han taber interessen for Grønland.
MVH / Webmaster