Holte, den 9. september 2024
Siden vi flyttede til Stockholm i 1985 har min familie haft tætter bånd og værdifulde minder til vores broderland Sverige. I 1984 blev jeg opfordret til at modtage en 2 års udstationering på Lidingö i den Stockholmske skærgård. Min hustru og vores to børn flyttede med og vi oplevede Sverige på vores egen måde uden de sædvanlige danske fordomme.
Skisporten blev en del af vores oplevelse og de efterfølgende mange år rejste vi hvert år til Sälen og nød skiferien sammen med familie og venner.
Men alting har sin tid. Efter 2005 rejste mine børn til de Franske alper for at stå på ski og min hustru og jeg var også blevet mere forsigtige og brugte ferierne på mindre fysiske udfordringer.
Efter tyve års fravær fik min hustru og jeg lyst til at genbesøge området og mindes de mange dejlige dage, som vi tidligere havde oplevet i området.
For første gang (et privilegie som pensionist) tog vi os god tid på turen. Den første dag overnattede vi på et nostalgisk hotel fra 1878 i Kristinehamn. Derefter kørte vi til Lindvallen, hvor vi havde lånt en skihytte. Vi tog skilifterne op på sæteren og gik ture og tog liften tilbage igen. Vi kørte ture i nærområderne og især skal nævnes turen til Mora, som vi havde besøgt mange gange tidligere.
På hjemturen boede vi to dage i Göteborg, som jeg sidste gang besøgte for 30 år siden. Byen er fuldstændig moderniseret og ligner ikke længere en provinsby, men en storby. Vi oplever både i Danmark og Sverige at vores nummer to by efter hovedstaden udvikler sig til en storby med alle tænkelige faciliteter. I Danmark har vi Aarhus og i Sverige har de Göteborg.
Det var et vemodigt farvel til at stå på ski i Sverige på grund af alderen, men det var også et dejligt genvisit med de smukke landskaber, som Sverige byder på. Sverige har en storslået natur, som vi kan køre til på få timer.
MVH / Carsten Riddersholm