Odsherred, den 4. juli 2026
Et stort tillykke til USA – og en påmindelse om et gammelt venskab
Den 4. juli 2026 fejrer USA 250-året for sin selvstændighed. Det er ikke blot en amerikansk mærkedag. Det er en begivenhed, som bliver markeret mange steder i verden, også i Danmark, fordi USA’s historie ikke kun tilhører amerikanerne. Den har sat dybe spor i hele den moderne verdens udvikling. Derfor er der god grund til fra dansk side at ønske USA et stort og varmt tillykke med de 250 år.
Når Danmark lykønsker USA, er det ikke kun en høflig diplomatisk gestus. Det er også en anerkendelse af et langt og skæbnebestemt venskab mellem to lande, der på afgørende tidspunkter i historien har haft brug for hinanden. Danmark er et lille land. USA er en verdensmagt. Men relationen mellem Danmark og USA har alligevel aldrig kun været et forhold mellem stort og småt. Den har også været et værdifællesskab, bygget på frihed, folkestyre, ansvar, handel, sikkerhed og troen på, at frie samfund kan samarbejde bedre end lukkede systemer.
Det blev tydeligt under Anden Verdenskrig. Da Danmark blev besat den 9. april 1940, stod landet uden reel handlefrihed. Men i Washington valgte den danske gesandt Henrik Kauffmann at handle på Danmarks langsigtede vegne. Med Grønlandsaftalen i 1941 sikrede han, at USA kunne medvirke til forsvaret af Grønland, mens Danmark var besat. Det var en dristig beslutning, som på det tidspunkt var kontroversiel, men som eftertiden har vist var historisk fremsynet. Kauffmann forstod, at Danmarks frihed og Nordatlantens sikkerhed var forbundet med USA’s rolle i verden.
Efter krigen blev dette forhold endnu vigtigere. Europa lå i ruiner. De gamle stormagter var udmattede. Demokratierne var svækkede, og totalitære ideologier havde vist, hvor hurtigt civilisation kan bryde sammen. I den situation trådte USA frem som den afgørende garant for den frie verdens genopbygning. Marshallhjælpen, NATO, FN-systemet, det internationale handelssamarbejde og senere den regelbaserede verdensorden var ikke perfekte institutioner, men de skabte en ramme, hvor Europa kunne rejse sig igen. Danmark skylder USA meget for den udvikling. Uden amerikansk lederskab efter 1945 ville Europas historie have set ganske anderledes ud.
Derfor bør 250-årsfejringen også give anledning til taknemmelighed. USA blev verdens førende demokrati, ikke fordi landet altid var uden fejl, men fordi det igen og igen havde evnen til at korrigere sig selv. Den amerikanske forfatning, magtens deling, domstolenes uafhængighed, den frie presse, civilsamfundet, universiteterne, innovationskraften og den folkelige tro på frihed skabte et samfund, som blev et forbillede for mange. USA’s styrke har ikke alene ligget i militær og økonomi, men i den demokratiske idé om, at frie borgere kan bygge noget større end staten selv.
Netop derfor følger vi i Europa med både respekt, bekymring og ydmyghed den transformation, USA i disse år gennemgår. Vi forstår næppe dybden af den. Set fra Europa kan den amerikanske debat virke hård, polariseret og undertiden uforståelig. Men vi bør være varsomme med at dømme for hurtigt. USA er et enormt land med store regionale forskelle, store sociale spændinger, store økonomiske omstillinger og en befolkning, hvor mange oplever, at globalisering, teknologisk udvikling og politiske eliter ikke har leveret det, de blev lovet. Der er en amerikansk søgen efter at genfinde noget oprindeligt: ansvar, patriotisme, sammenhængskraft, respekt for arbejde, respekt for familien, respekt for nationen og respekt for de værdier, som gjorde landet stærkt.
Den søgen kan Europa godt forstå. Også vi står over for spørgsmålet om, hvordan frie samfund bevarer deres sammenhængskraft i en tid med geopolitisk uro, teknologiske brud, migration, økonomisk usikkerhed og faldende tillid til institutioner. Hvis USA lykkes med at genfinde sine bedste traditioner, vil det være til gavn ikke kun for amerikanerne, men for hele den frie verden.
Men et venskab mellem demokratier må også kunne rumme ærlighed. Danmark har i den seneste tid oplevet udmeldinger om Grønland, som har skabt både undren og bekymring. Grønland er ikke en brik på et geopolitisk spillebræt, som andre kan flytte rundt på. Grønland er en del af rigsfællesskabet, med sit eget folk, sin egen historie og sin egen demokratiske udvikling. Fremtiden for Grønland bør afgøres i rigsfællesskabet med respekt for grønlændernes demokratiske beslutninger og i fuld respekt for USA’s sikkerhedsmæssige præferencer. Danmark forstår fuldt ud USA’s strategiske interesse i Arktis. Den interesse har historiske rødder, og samarbejdet om forsvaret af Nordatlanten er vigtigt. Men strategisk interesse bør ikke blive til unødvendige aggression eller tilsidesættelse af suverænitet.
Derfor bør 250-årsfejringen også være en anledning til at minde hinanden om, hvad venskabet bygger på. Danmark og USA er ikke modstandere. Vi er allierede. Vi har stået sammen i krig og fred. Vi deler ansvar i NATO. Vi deler bekymringen for autoritære stormagters fremmarch. Vi deler interessen i et sikkert Arktis. Og vi deler i grunden en fælles forståelse af, at frihed kun kan bevares, hvis stærke lande også respekterer mindre landes ret.
USA’s 250 år er en imponerende fortælling om frihed, mod, opfindsomhed og demokratisk overlevelsesevne. Det er også en fortælling om et land, der flere gange har været i dyb krise og alligevel har fundet vejen videre. Det håber vi, at USA også gør nu. Verden har fortsat brug for et stærkt USA. Ikke et USA, der vender sig bort fra sine venner, men et USA, der genfinder sin bedste tradition: at kombinere national styrke med internationalt ansvar.
Fra Danmark skal der derfor lyde et stort tillykke med de 250 år. Tillykke til det amerikanske folk. Tillykke til en nation, der har betydet umådeligt meget for Europas frihed. Og tillykke til en gammel ven, som vi både beundrer, skylder meget og gerne fortsat vil stå skulder ved skulder med — i gensidig respekt, også når samtalen er vanskelig.
En dansk-amerikansk fejring ved Isefjorden i Odsherred
Stephan Helgesen og frue
For mig fik 250-årsfejringen også et meget personligt udtryk, da min hustru og jeg deltog i fejringen hos min amerikanske ven Stephan Helgesen og hans hustru på Ringholm i Nykøbing Sjælland. Det blev en smuk og festlig eftermiddag i deres private have med udsigt over fjorden — netop den slags ramme, hvor store historiske begivenheder bliver nærværende, fordi de forbindes med mennesker, venskab og samtale.
Værtsparret havde åbnet deres hjem og have for mere end 30 gæster, og det var tydeligt, at værdsparret i spænding var taknemmelige for, at så mange mødte op for at markere USA’s store dag. Det var ikke en officiel ceremoni med fanfarer og talerstole, men snarere en varm og menneskelig fejring af det dansk-amerikanske venskab. Netop derfor gjorde den indtryk. Når danske venner møder op i en privat have i Odsherred for at fejre USA’s 250 år, er det et lille, men smukt udtryk for, at forbindelsen mellem Danmark og USA ikke kun bæres af traktater, forsvarsaftaler og politiske beslutninger. Den bæres også af mennesker, der kender hinanden, respekterer hinanden og ønsker at holde venskabet og samtalen levende — også når tiderne er vanskelige.
Et naturligt samtaleemne denne eftermiddag var Stephans nye bog Forslået men ikke fortabt – Refleksioner om det nye dansk-amerikanske forhold. Allerede titlen rammer meget præcist den stemning, mange danskere har i disse år. Vi kan føle os forslåede over tonen i den internationale debat og over udmeldinger, der udfordrer vores forståelse af venskab og alliance. Men forholdet er ikke fortabt. Tværtimod er det netop i svære tider, at gamle venskaber skal prøves og fornyes.
Bogen blev ivrigt diskuteret under fejringen, og det skete i en forsonende ånd. Der var både bekymring, taknemmelighed, historisk bevidsthed og håb i samtalerne. På den måde blev eftermiddagen på Ringholm et lille billede på det, som det dansk-amerikanske forhold fortsat bør være: ærligt, åbent, værdibåret og båret af respekt mellem frie mennesker.
Bogen er skrevet i to forskellige udgaver til henholdsvis amerikanerne og til danskerne. Forfatterens budskaber er de samme, men formuleret ud fra de kulturelle og værdimæssige synspunkter, som repræsenterer henholdsvis amerikanerne og danskerne.
Tak til værdsparret for et dejlig eftermiddag i deres hjem og have lige ned til Isefjorden.
MVH / CR