Herluf rejser til Rio de Janeiro

Den 25. juli 2002 rejste Herluf til Rio for at studere ved universitetet det næste halve år som en del af civilingeniøruddannelsen ved DTU. Efter ankomsten til Rio har Herluf sendt et par spændende rejsebeskrivelser til familie og venner:

Brev fra Rio, 29. juli 2002

Kære familie og venner

Ja, så er jeg kommet til Rio. Det er meget anderledes end hvad jeg er vant til at bo i, men jeg tror jeg kan lide denne by meget. Dens befolkning er meget heterogen, og kontrasterne er store, men et gennemgående træk er folks venlighed.

Jeg var lidt nervøs den første dag fordi jeg ikke havde nogle penge, men efter det gik i orden begyndte jeg at slappe af og stille og roligt falde til. Åbenbart kan jeg ikke bruge nogle brasilianske banker til at hæve penge, men jeg var inde i en amerikansk og det gik fint. Mærkeligt.

Den første nat boede jeg på et vandrehjem hvor der var liv og glade dage. Det virker som om alle nationaliteter var kommet til samme sted. Vi var ude og spise, og derefter besluttede vi at tage tilbage til vandrehjemmet og lave caparinha (Brasiliens nationaldrink). Vi købte en flaske casaca (brændevin) til 8 kr, og fik en kæmpe pose is af en bar og så var vi i gang. Fantastisk så flinke og generøse folk er her. Om aften var vi på diskotek, men vi var alle enige om at det var alt for meget high-class for en flok unge backpacker som os.

Der er en tysk pige (Berlin) på vandrehjemmet som skal studere samme sted.

Næste dag tog vi nogle stykker til Ipanema og derefter gik hun og jeg op på skolen. Vi fik vores skemaer (jeg skal have et fag der hedder religion og mennesket) og vores adresser til hvor vi skal bo. Det viste sig at jeg kom til at bo ca. 223 meter (jeg prøvede at tælle skridt) fra Cobacabana, verdens berømteste strand. Helt fantastisk.

Om aften tog jeg hen til stedet, hvor det viste sig at være en meget åben og højttalende ældre dame som bor i en stor lejlighed. Nu er det kun os to, men hun siger at hendes to niecer og en veninde også vil bo der. Hun er fantastisk venlig, og meget social og det er umuligt at komme ind i lejligheden uden at tale med hende 20 min.

Vi snakkede hele aften, og dagen efter sov jeg det meste væk, var lidt på stranden og om aften tog jeg tilbage til vandrehjemmet, hvor vi alle tog ud og spise. Derefter tog vi til et mere lokalt og festligt område en to dage før, hvor der var masser af levende musik og dans i gaderne og på de halvåbne barer og musiksteder.

Minder om en dansehal hvor der på scenen stod en bassist, en hamonikaspiller, en sanger, en klingede på triangel og en pianist. Det store dansegulv foran var proppet med mennesker og temperaturen var meget høj. Dette var den berømte forró som alle havde fortalt mig inden at jeg ville se masser af når jeg kom herned. Den minder lidt om lambada, men tættere om mere rolig. Jeg var der det meste af natten, for at prøve at danse denne nye dans.

Dagen efter havde vi arrangeret en tur til en favala, som er en mellemting mellem en autonom bydel, almindelig boligkvarter og slum. Politiet kommer der aldrig, men narkohandlere sørger for lov og orden. Ironisk. Om aften var jeg på et andet forró sted med nogle jeg mødte aften for. Det viste sig at ligge 50 meter fra hvor jeg bor.

I dag vil jeg slappe af og samle energi til i morgen hvor jeg skal op på skolen og tage en test i portugisisk. Jeg er ved at ændre min udtale total. Hvis jeg snakker som i Portugal, forstår folk min slet ikke. Jeg har fundet en fitness hal hvor jeg vil hen nu. Det er utroligt hvor veltrænet folk er hernede, især på stranden. Og det badetøj både mændene og kvinderne har minder meget om beklædningen på græske statuer. Jeg tvivler på at jeg ville kunne klemme mig ned i et par badebukser her, og slet ikke føle jeg kunne gå på standen med dem.

Det er stadig mit første indtryk af Rio. Jeg ser meget frem til at se resten af landet om et nogle måneder.

Jeg skriver mere når der er noget at fortælle.

Håber alt er vel for jer

Mange hilsner

Herluf

[top]

-------------------------------------------------------------------------

Brev fra Rio, 29. august 2002

Endelig lykkedes det. Efter fem uger her har jeg fået bevæget mig ud fra Rio for at se landet.

Vi tog en ti stykker til en ø, Ilha grande, tre timers bustur og to timers sejltur fra Rio. Det er en bjergdækket ø total dækket af jungle. Sejlturen var på en lille hyggelig sejlskib da der ikke er meget trafik dertil. Den første nat blev vi i øens eneste rigtige landsby hvor vi dansede forro på stranden. Dagen efter pakkede vi taskerne og vandrede gennem junglen af en lille sti over klipperyggen til den anden side af øen. Der var en samling huse tæt ved en strand. Egentlig måtte vi ikke campere der, men en politimand (den eneste der var) sagde at hvis vi ikke slog telt op var det jo ikke camping. Fint, for vi havde ikke noget telt med.

Om aften lavede vi bål. Heldigvis var det fuldmåne, for der er ikke meget lys på en strand efter klokken seks om aften. Højest nogle ildfluer og et bål. Da de få folk der boede der så et bål kom de forbi. Tre brødre bragte en tromme, en guitar og en triangler og så blev der danset forro i månens skær til havets brusen. Det var fantastisk.

Dagen efter slappede vi af på stranden og vandrede noget i junglen. Der er rigtigt mange ugenkendelige lyde i en jungle bl.a. en høj skrigen som viste sig at være en flok små aber der hoppede fra træ til træ.

Det var helt trist at tage hjem igen, men det har åbnede mine øjne for hvor smuk dette land er uden for Rio.

I dag var jeg i en favela for at undervise børn. Det blev ikke engelsk jeg kom til at undervise med videnskab. I dag forklarede jeg om respirationssystemet, og lidt geografi. De er ret gode til at fortælle mig når jeg snakker forkert. Pyy-haa. Hvor er det dog fedt at undervise børn.

At skulle lave alt hvad man ønsker at lære dem om til lege og spil. Jeg tror at man er velset som frivillig underviser. Da jeg i favelaen krydsede gaden for at spise en ret mad og drikke friskpresset paupauya juice forlangte han tre kroner  for det hele. Da jeg fortalte ham at det var lettere hvis jeg betalte for det hele på en gang i stedet for først kun at betale for juicen trak han på skulderen og sagde at det var et tilbud. Jo tak.

Håber alt er godt derhjemme. Jeg kan varmt anbefale dette land, hvis nogle står med en ferie de ikke ved hvad de skal stille op med. Velkendt situation. Rejsen herned er ret dyr, men at leve hernede er næsten en joke.

Mange varme hilsner

Herluf
[top]

Om Rio fra et leksikon: