Club La Santa

Startside
Lanzarote
Om Club La Santa
Morgengymnastik
Lagunen Rundt
Morgenkaffen
Sportsaktiviteter
Pølen
Livet uden for CLS
Teguise marked
Famara
Timanfaya
Solnedgang
Underholdning
Hjemturen

Club La Santa på Lanzarote

I 1984 købte vi to andele (234B uge 41 + 42)  i Club La Santa stik imod al sund fornuft, men skæbnen ville at det er en af de bedste beslutninger der er sket i vores liv. Club La Santa er en hensigtserklæring om at passe godt på sig selv og ens familie og glæde sig over de mange gode relationer til ligesindede, der er opbygget over mange år. Club La Santa repræsenterer en livsstil og er i realiteten mange år forud for sin tid.

Morgengymnastikken: Dagen på Club La Santa starter med morgengymnastikken kl. 8:00 og uanset hvor sent man er kommet i seng natten før så vil en inkarneret La Santianer aldrig svigte morgengymnastikken.

Lagunen rundt: Efter morgengymnastikken tager man den store eller den lille løbetur rundt om lagunen og nyder Atlanterhavets smukke bølger slå ind mod kysten.

Morgenkaffen: Efter en times ihærdig gymnastik og løbetur er morgenkassen velfortjent. Har man tid kan man lige downloade sin e-mail og morgenavis, men man kan også lade være.

Sportsaktiviteterne: Så er det tid til sportsaktiviteterne, der forløber hele dagen. Der er langt flere tilbud end tiden tillader, så der må foretages en barsk prioritering.

Afslapning ved pølen: Når man har stirret sig træt på sportsaktivitetsprogrammet og erkendt, at man alligevel ikke kan nå det hele, så kan man lægge sig nede ved pølen og nyde solen.

Livet uden for CLS: Man kan også booke en cykel og tage en tur rundt på øens vulkaner. Det kræver dog en mountain bike. Holder man sig på asfalten er en foretrækkes en racercykel. Cykelstalden har det hele. Alternativt kan man leje en bil og køre til en af Lanzarotes mange seværdigheder.

Teguise marked: Om søndagen samles alle øens turister på markedet i Teguise, der var den oprindelige hovedstad for Lanzarote indtil et par hundred år siden.

Famara strand: Her opleves det mest rene og klare badevand. Atlanterhavsbølgerne gør stranden attraktiv for surfere og kite surfere.

Timanfaya: Lanzarotes største attraktion næstefter Club La Santa. I 1730-31 åbnede mange vulkaner for et kæmpe udslip af lava og akse gennem 16 måneder, hvilket formede Ildbjergene som nu er Nationalpark.

Solnedgang: Næsten hver aften kan man opleve en ny solnedgang, og freden sænker sig over Club La Santa. Det er tid til refleksion og hyggelig samvær med familie og venner.

Samvær og Underholdning: Hver aften er der underholdning på "Torvet", hvis man orker mere denne dag. Derefter drinks på "Den grønne bar" og diskotek til langt ud på natten. Så et par timers søvn før morgengymnastikken - hvis man er ung. Vi, der har været der gennem mange år, er blevet mere fornuftige og går i seng ved midnatstid, så man er frisk næste morgen.

Hjemturen er altid vemodig. Det er tilbage til hverdagen efter en lang fest og det danske oktober vejr kan være koldt og regnfuldt.

 

Her er et link til Club La Santa Hjemmesiden.

 

 

Informationer om Lanzarote