Holte, den 4. oktober 2023
I dag er det 20 år siden, at jeg mødte denne pragtfulde kvinde, og mit liv fik fra denne dag en helt ny kurs.
Midtermolen oktober 2003
I 2003 stod jeg alene i dyb sorg over at have mistet min livsledsager gennem 35 år. Vores tre børn havde også mistet deres mor. Det var svært at acceptere den ulykke, som havde ramt familien.
Men livet skulle fortsætte. Man er ikke selv herre over de ulykker, som rammer én. Men man har selv ansvaret for de reaktioner og beslutninger, der bliver konsekvensen. Personligt besluttede jeg, at give livet en ny chance og åbne op for en konstruktiv fremtid.
Og pludselig stod hun der – min nye livsledsager. Smilende og måske lidt naivt stod hun der og var villig til at dele sit liv, sin familie og sin skæbne med mig. Ikke fra dag et, men året efter friede jeg til hende, og hun accepterede. Dermed var vores skæbne forenet på godt og ondt.
Det har ikke været let med en vanedannende fortid og med børn, der helst så deres mor og far holde sig i live og sammen i al evighed. Men skæbnen er til tider brutal, og så må vi mennesker acceptere vores utilstrækkelighed og tilpasse os, hvad der er muligt.
Set tilbage over de tyve år sammen med den kvinde, der accepterede at fortsætte sit liv sammen med mig, så skylder jeg en stor tak for det rige liv, som vores seneste tyve år har bragt os. Og tak til vores børn og deres familie for deres tålmodighed med os.
I denne måned bliver jeg 75 år. Da jeg for tyve år siden var 55, da følte jeg at mit livet var uden mening og formål. Det er aldrig for sent at give livet en ny chance. Tak til denne livsglade kvinde, der valgte at dele livet med mig og tilføre nyt håb og inspiration.
KH/CR