Holte, den 16. januar 2023
Der er ingen tvivl om, at globaliseringen gennem de sidste 35 år har skabt stor velstand for store dele af Jordens befolkning. Men ingen roser uden torne. Globaliseringen skabte mange vindere, men også nogle tabere. Præsident Obama omtalte dette fænomen i en af sine berømte taler i 2014, hvor man kunne se talen på whitehouse.gov.
Globaliseringen tog fart i 1980’erne, hvor spændingerne i den kolde krig var aftagende, da Gorbatjov og Reagan begyndte at tale fredeligt sammen. På samme tid var de store computernetværk begyndt at blive integreret i et stort computersystem inden for de multinationale virksomheder. Jeg arbejdede selv hos Mærsk i starten af 1990’erne, hvor de tre centrale datacentre i København, USA og Japan var tæt integreret både på system- og applikationssiden.
I starten af globaliseringen blev fabrikationen udflaget til lande med billig arbejdskraft. Det mærkede bl.a. tekstilindustrien i Herning-området. Dermed steg den globale produktiviteter med rater, som aldrig før set, og det blev den ved med frem til Finanskrisen i 2008-2009, hvor der var et kortvarigt dyk. Efter 15. marts 2009 fortsatte de globale aktier (MSCI) deres himmelflugt frem til november 2021. Derefter er de faldet med ca. 15 procent.
Globaliseringen medførte en tilsvarende global velstand. Fx har den løftet ca. en halv milliard kinesere ud af fattigdommen, og mange andre lande er også blomstret som følge af den industri, der blev flyttet til deres område.
Globaliseringen forudsatte, at hele Verden kunne betragtes som én stor markedsplads. I 2005 skrev Thomas L Friedman bestsellerbogen ”The World Is Flat”, hvor han beskriver globalt samarbejde og den velstand, som det generelt vil tilføre denne planet. Jeg arbejdede på dette tidspunkt med applikationsudvikling, hvor en del af mit udviklingsteam sad i Mumbai i Indien. Jeg ”slugte bogen råt”, for det gav mening for mig og mit arbejde.
Friedman advarer også i slutningen af bogen om den spirende modstand, der i fremtiden kunne true globaliseringen, og dermed nedsætte dens succesfulde hastighed.
Det er nok det konsekvenserne af denne modstand, som vi oplever nu. Trump kunne se, hvordan den amerikanske industri var forsvundet, og startede handelskrigen mod Kina og Putin startede krigen mod Ukraine. USA spiller hardball og forstærker alle konflikterne inklusive det dårlige forhold mellem Kina og Taiwan.
Jeg siger ikke, at USA har skylden for disse kriser, hvor den globale handel er bremset op med vare- og komponentmangel til følge og dermed en stigende inflation da udbud og efterspørgsel er kommet ud af balance. Men USA’s reaktion er en konsekvens af globaliseringens negative effekter.
Hvad er så globaliseringens pris?
Vores Verden og verdensorden er under kraftig forandring efter globaliseringens ca. 35 års succesfulde fremgang. Nogle af de negative konsekvenser er at:
- Mange af de industriarbejdere fx i USA, der havde mistet deres arbejdspladser til Fjernøsten, mobiliserede sig og fik valgt Trump ind som præsident. Tilsvarende skete i England, hvor Brexit tilhængerne fik et flertal i afstemningen. Disse to alvorlige hændelser i vores nærområde fik både befolkningen og politikerne til at vågne op og reagere.
- Forsyningskæderne er blevet lange og komplekse og dermed skrøbelige. I Corona-tiden oplevede vi, at ”just in time” blev til ”just in case”. Bilfabrikkerne havde fx tusindvis af biler stående på lagre, fordi en chip til at overføre gaspedalens signal til motorstyringen var i restordre i mange måneder.
- Kritisk infrastruktur kom i søgelyset, da man opdagede, hvor sårbar nationalstaten var som følge af andre landes udenrigspolitik.
- Cyper-sikkerhed kom i fokus, da man blev klar over, at værdifulde informationer kunne stjæles (fx 5G casen) af konkurrenterne via internettet. Tidligere brugte man spioner i kød og blod, der ikke var nær så effektive.
- Cyper-sikkerhed blev en del at sikkerhedspolitikken, da man blev klar over, at fjendtlige firmaer og lande kunne destabilisere egne territorier.
En lidt mere spekulativ konsekvens er globaliseringens påvirkning af CO2 udslippet og den generelle nedslidning af vores fælles planet. Når så mange millioner mennesker bringes ud af fattigdommen så hurtigt, så ændres deres livsstil til langt større forbrug, men også lavere fødselsrate. De to faktorer trækker i hver sin retning.
Hvad nu hvis globaliseringen var gået lidt langsommere og Vesten havde fået mere tid til at få bedre styr på CO2 udslippet og nedslidningen før det vestlige forbrugsmønster spredte sig til resten af Verden?
Re-globalisering
Lige nu sidder mange af verdens globale ledere inden for erhvervslivet og politik i Davos og diskuterer, hvad man skal gøre ved situationen. Man taler om en ny model for globaliseret produktion og handel, der imødekommer de nuværende kendte negative effekter. Man kunne også kalde det ”Globalisering Version 2”.
Det rejser nogle spørgsmål:
- Hvordan vil den nye de facto verdensorden påvirke løsningsmodellen efter at Pax Americana tilsyneladende er under svækkelse? Det nuværende amerikanske ledelsesstil og hegemoni skaber stort fjendskab hos mange af planetens regioner og nationalstater, der på sigt vil svække verdenssamfundets tillid til USA som ”Verdens beskytter”.
- Hvordan vil de regionale og nationale sikkerhedspolitikker blive tilgodeset i udformningen af den fremtidige model for re-globalisering?
- Hvilke af FN’s 17 verdensmål vil blive tilgodeset fremover?
Det er også spørgsmål som investorer spekulerer over, da de fremtidige globale trends vil have store påvirkninger af aktiemarkedets udvikling.
MVH / CR
FN’s 17 Verdensmål