Rørvig, den 16. juli 2020.
Kriser opstår, når vores livsopfattelser og vaner ikke løser dagens udfordringer.
Dagens løsning bliver morgendagens problem. Globaliseringen gav os effektivitet og velstand gennem årtier. Men de oversete bivirkninger blev opsnappet af Trump, Boris, Duda, Orban, Erdogan og andre opportunister, der baserede deres magtposition på tabernes vrede.
Covid-19 er en helt anden udfordring end tidligere oplevet i nyere tid. Den kom totalt uventet ind fra ingenting,
Covid-19 vil sandsynligvis medføre et paradigmeskrift (en ny måde at se tingene på) eller sagt med andre ord: en “game changer”
Covid-19 afslører strukturelle svagheder, som i forvejen var kendte i snævre kredse, men som nu bliver visibel i brede kredse.
Og hvad er så de svagheder, som covid-19 afslører og som vi må forholde os til i mere brede kredse:
- Lægerne kan ikke alene frelse os fra naturens udfordringerne
- Vi lever i pagt med naturen og kan ikke fortsat fortrænge alle andre levende væsener (flora og fauna) uden at møde modstand
- Holdningen til bæredygtighed og ESG vil blive udbredt i bredere kredse
- Men helt basalt: Skal vores verdensorden møde bred accept fra befolkningen, så skal uligheden holdes inden for acceptable grænser. Store uligheder er demokratiets værste fjende. Vil vi have demokrati, så må vi respektere ulighedens grænser. Ellers inviterer vi de førnævnte populistiske leder ind i vores midte.
Læs vedhæftede artikel fra The Washongton Post.
Da jeg var barn engang tilbage i 1950’erne elskede jeg at spille Matador (Monopoly). Nogle gange fik jeg en uheldig start og tabte interessen. Nogle gange fik jeg en god start og inkasserende store afgifter på mine købte besiddelser. Når en af de andre gik konkurs og ikke kunne betale kontant (en forudsætning i spillet) så oprettede jeg gældsbeviser stik imod spillets regler, for jeg betragtede gældsbeviser som en del af spillets formue selv om det var imod spillets regler. Grundlæggende set endte spillet med, at de andre ikke gad lege med for deres situation var håbløs forgældet.
Og hvad kan man så lære af det: Spillet stopper, når situationen er håbløs for deltagerne. Og hvad gør de så. De opfinder et nyt spil, hvor vinderen bliver taberen. Derfor Trump og andre populister.
Covid-19 har sat fokus på en verdensorden, hvor ulighederne har gjort det vanskeligt at forblive i samme fælles forståelse. Vi vidste det godt før covid-19, men nu ser vi med al tydelighed at taberne efterlades til deres egen skæbne i visse områder i den vestlige verden. Ingen job og ingen sygeforsikring og ingen mulighed for at blive inde i lejligheden i 6 uger med nul kroner på kontoen. Hvorfor skulle disse mennesker lege med på vores corona-game? De har tabt på forhånd.
Danmark valgte at tage ansvar for store dele af befolkningen – og det holder os sammen. Samfunds-kontrakten holder også, når de uheldige bliver ramt af den uretfærdige corona.
Det er i nøden man kommer til at kende sine venner. Det er i krisen man oplever, om samfunds-kontrakten er reel eller varm luft.