Alicante, den 21. januar 2019
Den 25. december 2017 bragte Jyllands-Postens Rejsesektion en flere siders artikel med titlen ”Syv kulturbyer i Andalusien du skal se, før du dør.” Artiklen er skrevet af Jørgen Laurvig, der også er forfatteren til rejsebogen ”Turen går til Andalusien, Murcia & Valencia”. For mig var forfatteren et kvalitetsstempel og jeg læste artiklen med omhu. Se hele artiklen her>>
Turen til Cordoba
Cordoba fotograferet fra Callahorra Tårnet
Med Alicante som udgangspunkt gik turen den 13. januar 2019 til Úbeda og Baeza. Derefter kørte vi videre til Cordoba, hvor opholdt os tre dage på et hotel centralt i byen. Cordoba var maurerne hovedstad gennem ca. 500 år. Og selv om vi ofte taler om de islamistiske maurere ved en vis nedladenhed, er må vi huske at de tilførte Europa store kulturelle værdier og Cordoba er centrum for dette kulturelle centrum.
I år 711 erobrede araberne Spanien og gjorde Córdoba til hovedstad i det mest kultiverede og civiliserede rige i middelalderens Europa. De byggede universiteter, skoler, biblioteker, badeanstalter og moskéer. På landet blev der lavet vandingsanlæg og indført nye afgrøder som citroner, appelsiner, ris og sukkerrør. Filosofi, astronomi, musik, digtning, medicin, matematik og kunst blomstrede. Vi kan blandt andet takke araberne i Spanien for, at vi i dag har bevaret græske klassikere som Aristoteles og Platon. Deres originale værker var gået tabt, men araberne havde kopier, der først i 1200-tallet blev oversat fra arabisk til latin i Córdoba.
Moskeen og Domkirken i Cordoba
Moskeen i Cordoba er på UNESCOs liste
Moskeen og dens ødelæggelse begrædes stadigvæk verden over.
Den spanske kong Carlos I besluttede i 1523 derfor at få opført en katedral inde i selve moskéen. Ved den lejlighed blev centrale dele af moskéen revet ned, ligesom man fjernede flere hundrede af søjlerne, så der i dag kun er 856 tilbage.
Moskéens høje minaret blev også jævnet med jorden, og i stedet opførte man katedralens nuværende 93 meter høje klokketårn, Torre del Alminar.
Kongens beslutning om at opføre en katedral inde i moskéen har givet stedet sin helt særlige status i dag, men beslutningen medførte også, at moskéen, der var et hovedværk inden for islamisk arkitektur, måtte betale en pris.
Kong Carlos fortrød angiveligt også senere sin beslutning om at opføre katedralen inde i moskéen med ordene: Vi har ødelagt noget, der var enestående i verden. Det pudsige ved sagen er, at katedralen ville have været en enestående flot bygning i sig selv, uden at den var blevet opført inde i moskéen.