Antalya, den 19. oktober 2019.
For tre år siden gik min hustru på efterløn som en af de sidste på den ”gode ordning” og i dag blev hun officiel folkepensionist som 65½ årig. Efterlønnen medvirkede til at min hustru forlod arbejdsmarkedet tre år før folkepensionen startede, og kunne tilbringe tiden sammen med mig, familien og veninderne. Det er den periode, hvor man oplever frihed og godt helbred samtidigt. Og hvor man overkommer virkeligt meget i hverdagen.
Efterlønnen til alle var en selvfølgelighed i mange år, men hvorfor skal det offentlige betale for at vi andre kan drage på ferie 12 uger om året i stedet for 5. Men det skal dog siges, at vi har været særdeles taknemmelig for denne efterløn og den er blevet værdsat rigtig meget.
Nu er det jo ikke bare sådan, at samfundet ikke får noget til gengæld. Vi har ti børnebørn under 11 år og ca. halvdelen af den ”bevilgede fritid” blev brugt til børnepasning så som barnets sygedage, afhentning i institution og weekend og feriebesøg, så de travle forældre kunne passe deres arbejde uden for mange afbrydelser.
Desuden deltager både min hustru og jeg i en del frivilligt og ulønnet arbejde og er dermed med til at styrke civilsamfundet, som kan betragtes som den tredje søjle i vores samfundsmodel. De to andre er erhvervslivet, det giver os velstanden og det offentlige, der giver os velfærden. Og civilsamfundet er med til at give os trivsel og sammenhængskraft.
Læs mere om efterlønnen her>>